Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

Landsbyskoler! -— med tilhørende Gymnastikhus — er jo dels en offentlig Bygning, dels Bolig og Hjem for Læreren. Disse Bygningens to Bestemmelser bør præge den. Skolen bør give sig til Kende — ikke som en Privatmands, men som en Samfundsbygning. Som Udtryk for noget Fælles, noget udover den Enkelte, skulde den ogsaa være noget udover den al- mindelige Privatbolig, den bør være anseligere og fylde saa godt paa sin Plads, at den — i al Be- skedenhed — alligevel bliver en monumental Bygning. Som Skolebygning skal den huse Børnene fra alle de omliggende Hjem. Den skal staa som et Enhedsmærke for disse Hjem — en Art Generalnævner for dem. Noget af dette skulde gerne give sig Udtryk i Bygningen; Børn — og Forældre med — fra de mange Hjem skal kunne føle sig hjemme i den. Men derfor maa Skolebygningen — med Gymnastikhus — først og fremmest være en dansk Bygning. Den maa slutte sig nogenlunde til den gode, hævdvundne Byggemaade, der maa findes i vedkommende Egn — eventuelt i Tilknytning til en Tradition indenfor Skolearkitekturen selv. Man kunde i al Fald tænke sig, at Skolebygningerne vilde falde i noget forskellige Typer efter Landsdelene. Først og fremmest skal det dog være en Bygning, hvor Børn skal færdes. Det fælles, anselige og hjemlige skulde derfor iklædes en venlig og festlig Form. Men ved Siden af at være en offentlig Bygning — Samfundsbygning og Skole, er den tillige Bolig og Hjem for Læreren. At forene dette med de først anførte Hensyn vil næppe falde saa vanskeligt. Det drejer sig jo ikke her om en Privatbolig i almindelig Forstand, men nærmest om det, man betegner som Embedsbolig for skiftende Lærere. Dette blivende, solide i den Del af Bygningen, der specielt er Lærerens, kunde ypperligt tænkes at harmonere med det anselige og monumentale. Men selvfølgelig skulde Lærerboligen samtidig slutte sig nøje om en nuværende dansk Landby- lærers Hjemliv, opfylde hans Krav lil daglig Rummelighed, Bekvemmelighed og Hygge. Den bør i Karakter svare lil den danske Landbylærers sociale Stilling. Læreren er i de Heste Tilfælde udgaaet fra den Befolkning, han senere igen er vendi tilbage til for at virke iblandt. Men han er kommen tilbage til den for at bringe den noget — følgelig med en Autoritet, der stiller ham i et eget Forhold til Befolkningen, paa dette Punkt noget over den. Derfor maa der være noget »udenfor det alminde- lige« over lians Bolig. Men ingenlunde noget »købstadsagtig«, fremfor alt heller ikke noget i »Villa- stil«. Hans Bolig maa ikke paa den Maade skille sig ud, at den virker fremmed og trykkende paa Børnenes Forældre. Skolelæreren paa Landet lever faktisk mere sammen med Befolkningen end Præster, Læger, Herredsfogeder etc. i Almindelighed gør det. Derfor maa hans Bolig ikke fjerne sig for meget fra Naboernes. Ikke blive »herskabelig«. Som Skole, som dagligt Opholdssted for Generationer af Børn, vil disse Bygninger i det stille øve en god eller daarlig eller slet ingen Indvirkning paa liørnenes Sind — all efter det Præg, det lykkes at give dem. Men — det er aldrig helt uden Betydning at have ligget i et Svaneæg. Som H. C. Andersen siger: »Hvad man fortæller for Børn, skal fortælles saadan, at ogsaa For- ældrene lytter til. Dem maa man derfor give noget for Tanken!« — Netop i Skolebygningens Stilling som Offentlighedens og Fællesskabets Bygning og i Lærerhjemmets Stilling som det naturlige Sam- lingssted for Befolkningen i en stor Livsinteresse — ligger det, at manges Øjne altid vil søge vore Skolebygninger. Til alle, de Stedboende som de Vejfarende, vil en karakterfuld og smuk Skolebyg- ning Dag ud og Dag ind tale indtrængende og forhaabningsfuldt om, at her lægges Grunden til en stor Del af Danmarks Fremtid. VILH. LORENZEN. 14