Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

Krav — selvom det stadig maa huskes, at heller ikke Købstæder eller det højere Skolevæsen den- gang havde tidssvarende Bygninger *). Cirkulæret af 1829 forudsatte som en Selvfølge, at Landsbyskolerne skulde følge den almindelige Byggeskik paa Landet uden at tilstræbe noget i Retning af en Skolearkitektur, og op igennem hele 19. Aarh. er det stadig den almindelige Regel, at Landsbyskolerne i det hele og store har rettet sig efter Byggemaaden, som den har udviklet sig i Landets forskellige Egne, og er bievne til under ganske de samme Vilkaar som Sognets andre Bygninger. Den Udvikling, der er sket, er derfor ganske den samme, der kendetegner den almindelige Byggeskik paa Landet op igennem forrige Aar- hundrede. Efterhaanden forsvandt gamle, daarligt byggede og forældede Skolebygninger og samtidig med at baade Lærerbolig og Skolestue indrettedes i stadig nøjere Overensstemmelse med Tidernes voksende Krav, rejste sig Skole ved Skole af solidt Bindingsværk eller Grundmur, som de kendes den Dag i Dag Landet over. Men om en selvstændig Skolearkitektur er der ikke Tale i disse Byg- ninger, i god Overensstemmelse med, at Interessen for Bygningskunst største Delen af 19. Aarh. var meget ringe. Og dog var (1er et Øjeblik, hvor det saa ud, som begyndte man at føle, at Skolebyg- ningsspørgsmaalet havde, en selvstændig Betydning. Afb. 8. Skole i Køge. 18de Aarh. Loven af 8. Marts 1856 henledte alter Opmærksomheden paa Skolebygningen. Samtidig er det, at Ministeriet for første Gang viser nogen Interesse ogsaa for den rent arkitektoniske Side af Sagen. Det lader den fremragende Arkitekt I. D. Herholdt 1857 udarbejde 3 Tegninger til Skolebygninger. Det var Hensigten med disse Tegninger, at de ikke alene skulde give praktisk Vejledning med Hensyn til Indretningen af Skoler af forskellig Størrelse. De skulde ogsaa vise, hvordan Skolerne i deres Ar- kitektur burde være smukke og tiltalende, uden at det dog lykkedes at give dem et virkelig skoleagtig Præg, og uden at (1er i dem var gjort noget Forsøg paa samtidig at holde en Forbindelse vedlige med almindelig stedlig Byggeskik. De blev imidlertid saa godt som ikke benyttede. Meget laa det i, at Tiden ikke var moden til at forstaa Sagens Rækkevidde. Det blev ogsaa ved dette ene Forsøg fra Ministeriets Side, indtil den sidste Skolelov af 1899 og den stærke Udvikling indenfor Folkeskolen har medført, at Bygningsspørgsmaalet er bleven optaget med den Kraft, det fortjener. Thi de Bygninger, der opføres til Skolens Brug, bør se ud som Skoler, og selv om det kun drejer sig om en mindre Bygning, maa den Fremmede aldrig være i Tvivl om, at der ligger Byens Skole. *) Dog kunde — og kan endnu — findes hyggelige, gamle Skolebygninger i vore Købstæder, som den gamle Skole i Køge (Afb. 8). 13