Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

Men kun i faa træder det saa stærkt frem som i de to endnu bevarede af Frederik Juuls Skoler paa Taasinge og i F. Ahlefeldt-Laurwigens Skole i Tranekær paa Langeland. Fin og bred ligger Skolen i Troense, bindingsværkbygget med højt afvalmet Tegltag, hvorpaa der knejser en køn lille Tagrytter til Skoleklokken. En lav Fronton over Døren giver Facaden Holdning. Over Døren staar: Til nyttig Kundskabs Udbredelse blev denne Skole opbygget Aaret 1790 (Afb. 5). Af samme Type, men endnu mere statelig er dog Skolen i Vindeby, der bærer sin Bygherres Navn (Afb. 6). Grundmui’et og tegl- hængt, hvidpudset og med sin svære Gesims er den solid og værdig af Væsen. Døren sidder midt for Langvæggen ud mod Vejen; over den en lav Fronton, der, som i Troense, understreger det symme- triske og dermed igen noget ordnet og regelmæssigt. Men al Værdigheden og Regelmæssigheden klinger formildet ud i den lille Klokkerytter midt paa Taget, hvis lange Ryglinie den bryder paa den heldigste Maade. Prisen blandt denne Periodes Skolebygninger bærer dog Skolen i Tranekær, bygget 1800, en fast og sikker Bygning, i Hovedtrækkene af samme Type som de to juulske Skoler, men højere og, trods sine ret beskedne Dimensioner, mere storladen med sit palæagtig fremspringende Midtparti (Afb. 7). Man forstaar meget godt, at det kunne siges om adskillige af disse Godsejerskoler, hvad der blev MF * ■v Afb. 7. Fr. Ahlefeldt-Laurwigens Skole i Tranekær. 1800. sagt om de reventlowske paa Brahetrolleborg, at »Bønderne ser paa dem med Ærbødighed«; større Ros kunde vanskeligt gives dem. Den berømte Skolelov af 1814, der paabød Skoletvang, betød et overordentligt Fremskridt for Skole- væsenet i Danmark. Men Lovens praktiske Gennenførelse mødte store Vanskeligheder, og det skulde endnu vare længe, inden alt var i Orden, tii at Loven virkelig kunde gennemføres efter sin Aand og Mening. Tiderne var knappe. Det kommer med stor Tydelighed frem paa Skolebygningens Omraade. Der skulde og burde opføres mange nye Skoler, men her viste det sig atter, at medens private Gods- ejere i det 18. Aarh. havde været i Stand til at bygge tidssvarende Skolebygninger, maatte Staten nu i de allerlleste Tilfælde nøjes med stærkt forældede Skolebygninger fra ældre Tid, hvor endog en særlig Skolestue ofte manglede. Og hvor nye byggedes, er det mærkeligt at se, at Frederik IV Skoletype stadig stod som det højeste Ideal. Men de byggedes langtfra saa solide! Oftest var de kun af Bin- dingsværk med klinede Vægge eller Halvstensmur. Baade Skolestue og Lærerlejlighed var saa ind- skrænkede som vel mulig, og Kancelliet anbefalede i Cirkulære af 14. Juli 1829 den yderste Spar- sommelighed. De vejledende Tegninger, der ledsagede dette Circulære, viser nærmest Statens Ævneløshed til at kunne indvirke paa Opførelsen af Skolebygninger, der blot nogenlunde svarede til Landby skolens 12