Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

varede længe, inden der blev stillet større Fordringer lil Lærerbolig og Skolestue og dermed til Byg- ningerne. Ja saa langt ned som lil 1830’erne kan man følge Frederik IV’s Skoletype i vore Landsbyskoler. Der kom først igen Grøde i Skolebyggeriet i Slutningen af 18. Aarh. i Pagt med Bestræbelserne for et helt igennem bedre Skolevæsen. Betegnende nok skyldtes dette det private Initiativ. De to Brødre Kristian og Ludvig Reventlow, henholdsvis til Kristianssæde og Brahetrolleborg, opførte i 1780’erne Mønsterskoler paa deres Godser, og mange andre varmhjærtede Godsejere gjorde det samme, som Grev Schimmelmann lil Lindenborg, hvis grundmurede, teglhængte Skoler hørte til Tidens mest statelige, og J. G. Moltke lil Bregentved, der salte over en af sine, nu meget forfaldne, Skoler (i Haar- lev Overdrev) følgende Indskrift: »Det bestandige Mindesmærke paa den Taknemmeliglied, jeg er Gud skyldig for alle de mig fra min Ungdom beviste mange Velsignelser, samt for den rige Velsignelse, han har lagt til de af nlig foretagne Indretninger til Agerdyrkningens Forbedring ved Grevskabet Bregentveds Hovedgaardes og Bønderbyers Marker, har jeg, Gud lil Ære og Ungdommen lil Undervisning i deres Kristendom samt andre dem nyttige Kundskaber, stiftet denne Skole paa denne Dag, jeg opfylder min Alders halv- fjerdsindstyvende Aar den 10. November 1780. A. G. Moltke«. Afb. 6. l-'r. Juuls Skole i Vindeby. Ca. 1800. Af de Skoler Grev F. A. Holstein til Holsteinsminde byggede paa sit Gods er enkelte tilbage, hygge- lige, grundmurede, straatækte Bygninger som Venslev Skole (Afb. 3). Andre Skoler opførtes af Justits- raad Testrup til Nysø, af Konferentsraad Rybjerg lil Øbjerggaard og Frederiksgave, af Generalmajor I. F. Classen til Corselitse og Carlsfeldt, Baron Rantzau Lehn lil Baroniet Lehn, paa Vallø Klosters Gods, af Fr. Ahlefeldt-Laurwigen paa Langeland, af Baron Fr. Juul paa Taasinge og liere andre. Mest ejendommelige var de reventlowske Skoler, opførte ganske som de dengang saa berømte ro- ckowske Mønsterskoler i Mecklenborg. De var i Regelen grundmurede og enkelte vistnok teglhængte. Særlig Vægt var lagt paa Skolestuen, der baade var rummelig og lys, men ogsaa Lærerens Lejlighed var gjort større og mere bekvem. Af Skolerne paa Brahetrolleborg findes en enkelt ret velbevaret (Model af denne Skoletype paa Skolemusæet). Paa Christianssæde er Skolerne i Opager og Christians- minde (Afb. 4), den første af Grundmur, den sidste af Ler, begge med Straatag. Opager Skole er senere forlænget mod Vest og de oprindelige Vinduer i Vestdelen omdannede. Til Hovedbygningen hørte altid et eller flere Udhuse. De reventlowske Skoler tjente igen som Forbillede for de Skolebygninger, Baron H. M. Løwen- skjold 1797 opførte paa Løvenborg Gods. — Med flere af disse Skolebygninger knyttedes igen Traaden til den Udvikling, der var begyndt med Frederik IV’ Skoler, men hurtig standset. Der var nemlig i tiere af disse Godsejerskoler noget, der igen nærmede sig en virkelig Skolearkitektur. 11 2*