Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

(rettere 211) i de Distrikter, som ere oprettede af mig til for Fremtiden at underholde 12 Rytter- Eskadroner.— Derunder stod paa Dansk følgende Vers af F. Rostgaard: Halvtredsindstyve Aar Gud har DU ndy opholdet, At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet; Thi yder jeg min Tack og breeder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn. Gud, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende, Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende, Lad altid paa min Stool een findes af mit Æt, Som mener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER rett. Over de indvendige Døre skal have siddet Over Skoledøren : »Forsøm ej Skolegang i dine Ungdoms Dage, Tænk paa den Levetid, Du har endnu tilbage, ' Hav ingenting saa kær, som Herrens sande Frygt, Tak dog din Konge, som har disse Skoler bygt!« Over Sovekammerdøren: Sødt og roligt kan vi sove, Dagens Møje glemmes her, Gud og Kongen maa vi love, Nattero det bedste er. følgende fornøjelige Indskrifter: Over Stuedøren: » Velsigne det, o Gud, som jeg mig foretager, Gid jeg i Gærning og i Ord Dig ej forsager, Gør mig mit Embede, gør mig det altid let, Forhjælp mig med din Kraft til at forrette del Over Spisekammerdøren: Lyster Du Postej og Tærter, Udaf sligt vi intet har Landsbyretler, Kaal og Ærter Staa udi hvertandet Kar. Over Køkkendøren : Brygge, bage to og tvætte Maden koge og anrette Vores Køkkenarbejd er. Balle, Strippe, Rist og Pande, Potte, Gryde, Spand og Kande Er vor Piges Haandgevær. Frederik IV’s Skoler betegnede et uhyre Fremskridt paa Skolebygningens Omraade. Der er her det første Tilløb til en Skolearkitektur, hvorved Skolerne reves ud af del almindelige Landsbybyggeri og tilstræbte noget særpræget. Skolebyggeriet begyndte nu at tage Fart, fremskyndet af Kongens Eks- empel. Medlemmer af Kongehuset og adskillige Herremænd opførte Skoler paa deres Godser, og ogsaa Ira anden Side blev der opført nye Skolebygninger. Derom vidner Indskriften paa en Bjælke over en Dør fra Kirkehyllinge Skole, nu i Skolemusæet. Denne Indskrift lyder saaledes: Anno 1724 er dete Huns bygt til en Skolie, o Gud fordøme dem, som bruge det til andet. Kristian VI tog Skolesagen op i langt større Omfang end Faderen og mere som en virkelig Rege- ringsforanstaltning, Hans Skoler var baade i Indretning og Ydre Kopier af Rytterskolerne. Men Be- kostningen blev i Længden for stor. Det var nemlig efter Forordningerne af 1738 og 1740 Meningen, at saavidt muligt hvert Sogn skulde have sin Skole, men med Pengemidlerne var det saare smaat bevendt. Af de statelige Bygninger af Frederik IV’s Skoletype opførtes i Virkeligheden forholdsvis faa. Oftest nøjedes man med simplere Bygninger eller benyttede allerede forhaandenværende Huse, der dog skulde være lidt højere til Loftet end almindelige Bondehuse. Kristian VI’s Skoler kendes bl. a. fra Tegninger i Rigsarkivet og Skolemusæet af to Skoler, en i Jylland og en paa Sjælland og begge af Bindingsværk. Den jyske, tegnet af Herredsfoged Testrup i Rinds og Gislums Herreder, er kun paa 8 Fag med to Stuer, »hvis Bekostning ey kand komme over 40 Rdlr. at bygge«. Men saa mener Herredsfogeden ogsaa, at det er en anselig Skole, der undskylder de 40 Rdlr. »Thi dette synes vel kostbart, formedelst de tvende Stuer. Men vilde mand lade det forblive ved een Stue (ligesom de fleste, der allerede er bygd) kunde samme da bygges for 28 Rdlr.« Den sjællandske Skole, tegnet 1739 af en Tømrermester i Holbæk er adskilligt større end de her omtalte jyske. Den er paa 10 Fag, med flere og større Rum, men koster rigtignok ogsaa 150 Rdlr. Op igennem 18. Aarh. er Planen i Frederik IV’s Skoler stadig den Rettesnor, der følges. De har aabenbart længe staaet som Idealet for, hvordan en Landsbyskole skulde være, og det 10