Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

Men betegnende nok — samtidig med at der vistes vort Folkeskolevæsen den første kraftige og virk- somme Interesse — er der straks Tale om at give Skolebygningen en særlig Karakter. Det var, da Frederik IV, nærmest som privat Godsejer, 1721—27 lod opføre sine 241 Skoler paa Ryttergodset. I Biskop Herslebs Skoleforslag, tilstillet Kongen, bemærkes det udtrykkeligt, at Skolerne i deres Bygning skal være anseligere end almindelige Huse, og de blev det ogsaa. Af disse Skoler er ganske vist nu kun faa tilbage og i stærkt omhyggelig Tilstand som Skolen i Nørre Bjert. Men om deres Ind- retning og Udseende véd vi god Besked. De var grundmurede, med Tegltag. De fynske Skoler havde udvendig rene Fuger, blaa Gesims og blaa Fod. De falsterske havde svære 1 Fod høje Gesimser. I de dronningborgske (i Randersegnen) var Vindueskarmene indvendig rødmalede, udvendig perlegraa. Vinduerne havde her perlegraa malede Lemme. For saavidt kunde de nok i Sammenligning med Da- tidens lerklinede, straatækte Bøndergaarde af begejstrede Samtidige regnes for rene Pragtbygninger. Saa usædvanlige var de i Byggemaade, at det undertiden kneb at faa duelige Haandvæikere, saa Land- konduktør Planiz, der forestod Opførelsen af Skolerne i det dronningborgske Distrikt, mistvivlede »om til Skolehusenes Opbyggelse kand findes saamange Haandværksfolk eller eij. Saasoni al dem, dei Afb. 5. Fr. Juuls Skole i Troense. 1790. duer noget, ickun er saa faa at finde«. Og han klager over, at »Haandværksfolkene er saa slette, at mand saa godt som hver Dag maa være hos dem«. Og dog var disse Skolehuse i Virkeligheden saare beskedne, i sig selv et talende Vidnesbyrd om de smaa Fordringer, der dengang stilledes baade til Lærerbolig og Skolerum. Men at de havde en selvstændig Skolestue slaar eengang for alle fast, at denne maatte regnes som en uomgængelig Nødven- dighed for ethvert Hus, der skulde bruges til Skolegærning. Disse Bygninger var beskedne af Omlang. De dronningborgske 21 Alen lange og 12 Alen dybe, delte i 9 Fag; Indgangsdøren sad midt paa Huset. Til Beboelse var der kun Dagligstue og Sovekammer; dertil el Spisekammer og Køkken med Bagerovn. Den meget lille Forstue skar sig ind i Skolestuen, der gik gennem hele Huset Til Siden for den var der netop Plads til lidt Kostald og Faaresti. Endnu er i mange Tilfælde Skolernes Indskrifttavler bevarede, pietetsfuldt murede ind i yngre Afløsere. Her er gengivet en saadan Tavle fra Nørre Bjert (Afb. 2). Paa hver af Skolerne var nemlig anbragt en med Inskription forsynet Sten. Øverst en latinsk Ind- skrift saalydende: Hane scholam, hujusque ad instar ducentas qvadraginta, in circulis ad peipetuo alendas duodecim cohortes eqvestres a me institutis fundavi MDCCXXI. - Ordret. Denne Skole, af samme Art 240, i de Kredse til bestandig at føde 12 Rytter-Cohorter af mig oprettede, grundede jeg 1721. — Frit oversat: I Aaret 1721 grundlagde jeg denne Skole tilligemed 240 andre af samme Art 9 2