Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag

der i intet stod over, snarere under den almindelige stedlige Byggemaade. Men dette er i sig selv et Vidnesbyrd om den Betydning, der er bleven tillagt Folkeskolens Opgave. Her som paa alle andre Omraader er Bygninger en tydelig og meget overbevisende Maalestok for Kulturudvikling, for Æn- dringer i Opfattelser og Synsmaader. Den danske Folkeskolebygnings Historie er i Virkeligheden den danske Folkeskoles Historie. Alene dette er mere end tilstrækkelig Grund til at se med Forstaaelse og Interesse paa de af vore gamle Skolebygninger, der endnu er tilbage. Men har der end oftest værel lavt til Loftet og nær til Væggene, maa det ikke glemmes, hvad disse Skolebygninger, som Tiden nu ofte er sprunget forbi, har været, og hvad der er levet og oplevet i dem. Adskilligt af Dan- marks Historie er bleven til indenfor disse Mure. Gennem mangfoldige Slægtled er her en hel Del af det bygget op, Nationen lever paa, og i de gamle Lærerhjem har siddet mange Mænd, der under tit beskedne Forhold har øvet en betydningsfuld Gærning. Vor kirkelige og politiske Historie kan tale med om, hvorledes mange af disse gamle Lærerhjem har været Tilholdssteder for Kulturbevæ gelser, der er naaet dybest ned i Folket. Men har end Forholdene ført med sig, at mange af de Skolebygninger, der opførtes i ældre Tider, Afb. 4. Christiansminde Skole. Ca. 1800. tit kun var uanselige, var det dog langtfra en fremmed Tanke for mange af de Mænd, der i sin Tid — i Folkeskolens Barndom — rejste Skole ved Skole ud over Landet, at de burde være Bygninger med et eget anseligt og værdigt Præg over sig. Tværtimod. Det gælder baade Konger og Herremænd, der opførte Skoler i en Tid, hvor hele denne vigtige Side af Kulturlivet — fraregnet et Forsøg af Kristian VI — endnu var overladt til det private Initiativ, inden Skoleloven af 1814 havde gjort Al- muens Undervisning til en Statsopgave. Og selv da denne udmærkede Lov havde sat et omfattende Skolebyggeri i Værk over hele Landet, blev det, trods vanskelige Kaar og smaa Midler, aldrig helt glemt, at Skolebygningen burde være noget mere end et almindeligt Landsbyhus. Disse Tegninger er derfor ikke Udslag af en ny Tankegang. De er kun at betragte som en Videre- førelse af Bestræbelser, der allerede har et Par Aarhundreders Hævd. De gode gamle Skolebygninger vi endnu har tilbage, har da heller ikke været uden Betydning for Udarbejdelsen af disse Tegninger. Og en Omtale af dem med en kort Udsigt over Skolebygningens Udvikling gennem Tiderne, vil ikke være uden Interesse i denne Sammenhæng. Del havde kun været smaa, tit usle Skolebygninger, hvori der undervistes i de to første Aarhun- dreder efter Reformationen. De faldt i et og alt sammen med Egnens og Stedets almindelige Bygge- skik. Typisk er sikkert en af de Skoler, Prins Carl opførte paa Vemmetofte Gods 1719 i Store Faarø, som endnu er bevaret, et 5 Fags, straatækt Bindingsværkshus, oprindelig med Døren i Midten (Afb. 1). 8