Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

15 Regnskabet føres nu videre paa ganske samme Maade, og Raabalancen opstilles i Almindelighed ved Slutningen af hver Maaned; man vil altid kunne give enhver Forretningsbegivenhed dens bogholdermæssige Udtryk ved Hjælp af ovenstaaende Konti; f. hks. maa Udbetaling af Prioritets-Renter betragtes som en Omkostning, hvorfor Omkostnings-Konto debiteres og Kasse- Konto krediteres for Beløbet. Ovenstaaende 17 Konti kan inddeles i 2 væsensforskellige Grupper, nemlig 1) Status-Konti, som omfatter de 12 første Konti, og 2) Drifts-Konti, som omfatter de 5 sidste Konti. Den første Gruppe indeholder Regnskabet over Fabrikkens Aktiver og Passiver, den anden Gruppe Regnskabet over Ind- tægter og Udgifter. Enhver Forretningsbegivenhed, som betyder Indtægt (Salg af Varer, indvundne Renter o. 1.), krediteres en Drifts-Konto og debiteres en Status-Konto, medens Forretningsbegivenheder, som betyder Udgift (Udbetaling af Lønninger, Køb af Dampkul, Udbetaling af Renter o. 1.), debiteres en Drifts-Konto og kredi- teres en Status-Konto. En Kredit-Saldo paa en Drifts-Konto er derfor en Indtægt, en Debet-Saldo paa en Drifts-Konto er derfor en Udgift. For- retningsbegivenheder, som kun betyder en Ompostering af Vær- dier, saasom Indkøb til Vare-Lager eller Kundernes Indbetaling af deres Skyld, finder derimod deres Udtryk ved Forandringer alene i Status-Könti. Vi vil nu antage, at Raabalancen pr. 31. Decbr. 1911 vil faa følgende Udseende: Debet Kredit 1. N. N.s Kapital-Konto 100,000.— 3. Kreditbanks-Konto 50,000.— 5. Ejendoms-Konto 80,000.— 7. Inventar-Konto 5,400.— 10. Modelbeholdnings-Konto 6,000.— 15. Vare-Lager-Konto 111,000.— 20. Konto-Kurant-Konto 356,000.— 328,000.— 30. Veksel-Konto 12,000.— 35. Accept-Konto 9,000.— 40. Handelsbanks-Konto 6,000.— At overføre 576,400.— 487,000.—