Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

16 Debet Kredit Overført 576,400.— 487,000.— 45. Kasse-Konto ............................ 18,800.— 50. Etablerings-Kon lo ______..................... 4,000.— 51. N. N.s Forbrugs-Konto .................. 6,000.— 56. Ejendoms-Omkostnings-Konto ...........___ 650.— 60. Administrations-Konto ................... 26,000.— 70. Omkostnings-Konto ..................... 110,350.— 80. Vare-Salgs-Konto ........................ 255,200.—________ 742,200.— 742,200.— Paa Grundlag af ovenstaaende Regnskab skal nu Resultatet af Driften i 1911 opgøres; men først maa følgende iagttages: 1) Det maa i Regnskabet indføres, hvor mange af de ifølge Vare-Lager-Konto indkøbte Varer der i Aarets Løb er bearbejdede og atter solgte. Lagerets Værdi pr. 31. Decbr. 1911 fastsættes derfor efter Optælling og Opvejning; vi vil antage, at Lagerets Værdi pr. 31. Decbr. 1911 er 18,500 Kr. Differencen mellem Vare-Lager- Kontos ovenstaaende Saldo 111,000 Kr. og Lagerværdi pr. 31. Decbr. 1911 18,500 Kr. =92,500 Kr. er da Indkøbsværdien af de Varer, som i Aarets Løb er bearbejdede og derefter solgte. Vare-Lager-Konto har afgivet disse Varer til Vare-Salgs-Konto, hvorfor Vare-Lager-Konto krediteres for 92,500 Kr. og Vare-Salgs- Konto debiteres for samme Beløb. 2) Det maa anses for rimeligt, at N. N. faar en passende Rente af sin indskudte Kapital, f. Eks. 5 pCt. ; hvis den ikke udbetales til N. N., krediteres hans Kapital-Konto for Beløbet, og Omkostnings-Konto debiteres for det. 3) Endvidere maa man gaa ud fra, at Værdien af Fabrik- kens Bygninger, Maskiner og Inventar samt Modelbeholdning er forringet noget i Aarets Løb, og denne Værdiforringelse indføres i Regnskabet ved at foretage en saakaldt Afskrivning paa Ejen- doms-, Inventar- og Modelbeholdnings-Konto. Vi vil nu foreløbig anslaa Værdiforringelsen til Kr. 3,000 for Ejendom med Maskiner Kr. 500 for Inventar Kr. 1,200 for Modelbeholdningen. De respektive Konti krediteres for disse Beløb, Omkostnings- Konto debiteres for det samlede Beløb. _____