Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation
Forfatter: I.C. Spange
År: 1915
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 63
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
1) Rente af den af Ejeren indskudte Kapital og
2) Afskrivninger,
hvilke Beløb ikke som de øvrige Udgifter er præsterede ved kon-
tante Udbetalinger.
I et Aktieselskab vil Rente af den indskudte Kapital jo i
Almindelighed blive betegnet som „Udbytte“ til Aktionærerne, og
man udelader ogsaa ofte, navnlig i Aktieselskabers Regnskaber,
disse Beløb ved Opstillingen af Raabalance; ved den derefter
følgende Opstilling af Gevinst- & Tabs-Konto udfinder man da
det saakaldte Drifts-Overskud.
Benytter man denne Fremgangsmaade, maa man dog være
klar over, at det, fordi der er et Drifts-Overskud, ingenlunde er
sikkert, at der er noget virkeligt Overskud, idet der altid bør fore-
tages de nødvendige Afskrivninger, eventuelt Henlæggelser til
Reserve-Fondet (se herom nærmere S. 44 & 45).
Man kunde maaske ogsaa forsvare at anlægge det Synspunkt,
at man ikke med Rette kan tale om et virkeligt Overskud, førend
hele den i Forretningen bundne Kapital er forrentet med noget
mere end almindelig Sparekasse-Rente; ellers kan der jo ikke
siges at være noget fristende i at anbringe Kapital i Fabriksdrift,
hvad enten man vil drive egen Forretning eller købe Aktier.
Med Hensyn til den i Prisopgaven ønskede „maanedlige Over-
sigt til Driftslederens Vejledning“ bemærkes det, at en saadan i
Almindelighed næppe lader sig udarbejde uden en uforholdsmæssig
Forøgelse af Administrations-Udgifterne, hvis Oversigten skal
være blot nogenlunde udtømmende. Af det foregaaende fremgaar
det, at der for at gøre Aarets Resultat op maa udføres et ikke
ringe Arbejde.
Skal man alene paa Grundlag af sine Bøger foretage en
maanedlig Opgørelse, maa der føres Lagerbog over saavel Ma-
terialer, der skal bearbejdes, som over færdige, men ikke solgte
Fabrikata; ved Maanedens Slutning skal der da endvidere optages
Skøn over Værdien af alt delvis færdigt Arbejde. Alt dette vil
medføre forøget Arbejde for Administrationen, og det turde vist-
nok være tvivlsomt, om de hertil medgaaede Udgifter vil kunne
siges at være vel anvendte.