Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

i8 Fald de mildere Former af det som Hørigheden og Hoveriforholdet. I katholske Lande fandtes en Mængde Helligdage, en Institution, gjennem hvilken Menneske- værdigheden i den Livegne beskyttedes selv under ufri Tilstande. Men Ufrihedens nødvendige Vexelvirkning bestod ogsaa endnu eller i alle Paid Rester af den i Arbejdernes Stræben efter saa vidt muligt at unddrage sig Arbejdet og at drive saa meget som muligt. Da opstod fra Slutningen af det 18de Aarhundrede Maskindriften. Den i Maskinerne bundne Kapital var stor. Hvert Øjeblik, i hvilket de bleve brugte, havde derfor Betydning'. Det gjaldt om at amortisere den deri stikkende Kapital i den kortest mulige Tid. Dette førte til Arbejdsdagenes Udvidelse til 19 ja 20 Timer. Man sagde, at Maskinerne havde ^jort Arbejdet fra at være anstrængende til at være let, det muliggjorde jo smaa Børns Beskjæftigelse, hvor der tidligere maatte anvendes Voxne; og da Arbejdet ikke mere var anstrængende, kunde Arbejdstidens Udvidelse ikke være skadelig. Der- hos antng man, at Arbejdsdagens sidste Øjeblik var lige- saa værdifuldt som de tidligere, fordi Arbejdet ved Hjælp af Maskinen var bleven gjort rent mekanisk. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, at Følgen af dette lettere, men langvarigere Arbejde var Arbejderklas- sens fuldstændige Udartning i legemlig, aandelig og sæde- lig Retning. Navnlig gjaldt dette Kvinderne og Børnene, hvis Arbejde traadte istedenfor den voxne, mandlige Arbejders. saaledes blev«, for at tale med den ældre Sir Roberi Peel~‘*\ »den engelske Intelligens store Værk, ifølge hvilket Fabrikernes Maskiner var naaet til en saadan Fuldkommenhed, til den bitreste Forbandelse for Nationen istedenfor til Velsignelse«. Disse sørgelige Forhold førte til Arbejderbeskyttel- seslovgivningen, der atter nedsatte Arbejdstiden i fabri- kerne først til 12, derpaa til n og 10 Timer. For 75 Aar siden vare Arbejderne i den engelske Textilindustri