Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

19 regelmæssig beskjæftigede i 90 til 100 Timer ugentlig; medens Arbejdstiden nu ifølge Arbejderbeskyttelseslovene andrager 56V2 Time ugentlig. I de fleste ikke beskyt- tede Erhverv opnaaedes den samme Nedsættelse i Ar- bejdstiden, ja ofte en langt videre gaaende, ved Hjælp af Arbejderorganisationerne og den offentlige Menings Tryk. Særlig androg Arbejdstiden i de engelske Bjerg- værker 1842 14 til 15 Timer daglig for alle Arter af Arbejde ogsaa for Kvinders og Børns, medens de første nu ere fuldstændig udelukkede fra Bjergværksarbejde. I 1890 androg Arbejdstiden for de i Bjergværkerne be- skjæftigede 37 til 52 Timer ugentlig28; i de fleste en- gelske Bjergværker er otte Timers Dagen indført, ja i Durham andrager Kulhuggernes daglige Arbejdstid kun 7V2 lime og i Northumberland kun 6x/2 Time, Ind- og Udfart iberegnet29. Denne Bevægelse kunde glæde sig ved alle Menne- skers Sympati, undtagen Fabrikanternes og Datidens Na- tionaløkonomers. Ligesom de tyske Godsejere tidligere vare imod Ho- veriets Ophævelse, og som i Nutiden de tyske Fabrikanter ere Modstandere af Tillæget til Næringsloven af 1891, saaledes gjorde de engelske Fabrikanters Kortsynethed dem den Gang til Modstandere af denne Bevægelse. Naar allerede det relativ ringe Maal af Arbejderbeskyt- telse, der hidindtil er bleven den tyske Arbejder tildel, har kunnet fremkalde Friherre von Stumm-Halb er g s be- vingede Ord i den tyske Rigsdag: at vi nærmede os det Punkt, hvor Arbejdsgivernes Strike vilde afløse Arbejder- nes, saa vil man kunne forstaa de engelske Fabrikanters Ak og Ve overfor den langt mere indgribende engelske Lovgivning. Ved hver ny Nedsættelse af Arbejdstiden, leverede de slaaende Beviser for, at den foreslaaede nye Indskrænkning vilde berøve dem ethvert Udbytte, højne Varepriserne, trykke Arbejdslønnen og tilintetgjøre Udførselen. Da Forslaget til Titimersloven var til Be- 2*