Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

120 og Skydning med Kanoner ikke har med denne Normal at gjøre, men derimod med Horizonten, bliver et saadant ellers meget mageligt Skib en mindre rolig Kanon- platform. Det bedste Skib i saa Henseende er det, der ruller langsomt irn od Søen og netop saa meget, at den »relative roll« eller Egenbevægelsen saa nær muligt ophæver Bølgens Skraaning. Dets Master staae da. altid paa det nærmeste i Verticalen, og dets Dæk er nærlig parallelt med Horizonten. Saadanne Skibe existere saavel i den engelske Flaade : Sultan, Alexandra, Inconstant o. 11. somiden franske: Ocean, Suffren, Trident, o. il. Imellem disse 2 her fremstillede Yderligheder, nemlig den lille Pram, som havde en forsvindende kort Periode, og i Modsætning dertil et Skib, hvis Periode er stor i Forhold til Søens, ligge de mere almindeligt forekommende Til- fælde, hvor Skibenes naturlige Perioder nærme sig mere eller mindre til Lighed med Perioden af den Sø, som almindeligt mødes i Stormveir paa det aabne Hav. Der skal her fortidskikkes en kort Bemærkning om de Forudsætninger, der af lir. Fronde ere foreslaaede lagte til Grund for at bringe et Skibsbevægelser i Søgang ind under naathematisk Behandling, uden at vi dog her ville gaae ind paa den videnskabelige Deel deraf. 1) Skibet betragtes som liggende med Bredsiden mod Søen. 2) Bølgerne, som det ruller i, antages at danne regelmæssige Rækker bag efter hinanden, alle af samme Dimensioner og Perioder. 3) Indflydelsen af Vandets Modstand betragtes sær- skilt, saa at deu mathematiske Behandling forudsætter Bevægelsen upaavirket af denne Modstand (»unresisted rolling « ). I Praxis har Søen ikke den regelmæssige Charakteer, som her forudsættes; men man kan ikke godt bringe de uophørligt vexlende Forhold, som en uregelmæssig Sø vilde medføre, ind under en mathematisk Behandling.