Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

121 Desuden fremgaaer det af udstrakte Erfaringer, at denne Søens Uregelmæssighed i Virkeligheden i de fleste Til- fælde er i Skibets Faveur, og at den supponerede regel- mæssige Sø vil foraarsage de største Rullingsbevægelser. Desuden har man valgt den værste Position for Skibet, ved at antage det liggende passivt med Bredsiden til Søen. Det mest kritiske Tilfælde for et Skib indtræder, naar dets naturlige Stillevandsperiode er lig med Pe- rioden af den Sø, hvori det ruller. Naar dette finder Sted, siges Skibet at være synchront med Søen. Allerede Bernouilli havde opdaget, at dette Forhold vilde medføre de sværeste Rullingsbevægelser; den nyere Theori har ogsaa særlig beskjæftiget sig dermed, og dens Slutninger bekræftes af alle Erfaringer. Naar demie Synchronisme finder Sted, faaer Skibet efter hver Overhaling en ny Impuls meddeelt af Søen, hvis Tendents er at forøge den næste O'verhalings Størrelse, og, hvis den flydende Modstand ikke existerede, vilde Skibets Bevægelser til- tage og det selv ende med at kapseise. Størrelsen af de Rullingsbevægelser, Skibet opnaaer, afhænger foruden af Modstanden tillige af Forholdet mellem dets egen og Søens Periode, samt af Søens største Skraaningsvinkel. (I den mathematiske Behandling kan Modstanden holdes udenfor og indføres særskilt, og saa meget mere, som denne Modstand kun har overmaade ringe Indflydelse paa Skibets Periode). Ender Forudsætning af, at Mod- slanden ikke existerede, vilde et Skib, der ruller i en synchron Sø, hvis maximum Skraaning er 9°, kun behøve tre efter hinanden følgende Bølger for at kastes rundt. Dette vilde ogsaa finde Sted med Tilnærmelse til Synchronisme indenfor lO°/o Forskjel imellem Perio- derne. Er Forskjellen imellem Perioderne derimod over 10%, blive tiltagende Sving atter modererede af de efter- følgende Bølger, der ville træffe Skibet paa saadanne Stadier i dets Bevægelse, at denne modarbejdes.