Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

122 Antag, at et Skib, der er synchront med Søen, ligger i Bølgedalen med Bredsiden til Søen, og at det har fuldendt sit Sving ud, f. Ex. til Styrbord, og lad Bølgen komme fra Styrbord. Da vil Skibet, uafhængigt af Bølgens Impuls, ved sit Stabilitetsmoment bringes til at svinge ind imod Verticalen i et Tidsrum, der ér lig af dets Periode, hvilket under den givne Forudsætning af Synchronisme svarer til den Tid, 1/4 af Bølgen bruger til at passere. Skibet vil saaledes være opret midt imellem Søens Top og Dal, eller omtrent paa det Sted, hvor Søen har sin maximum Skraaning. Imedens Skibet gjør dette Sving imod Bølgenormalen, forandrer denne hvert Øieblik sin Stilling, saaledes at den bestandig gjør Vinklen til Skibets Mast større ; følgelig forøges Stabilitets- momentet og Svingningshastigheden, saa at Skibet, naar den opreiste Stilling er naaet, har erhvervet en større Hastighed, end om det havde svinget fra samme oprin- delige Inclination i stille Vand, og det har derfor Ten- dents til at svinge ud i en større Vinkel til Bagbord end den, det begyndte med. Skibets Mast har, vel at mærke, endnu ikke naaet Normalen, men bliver endnu tiltrukken af denne, der imidlertid svinger tilbage mod Verticalen, hvilken Stilling den indtager paa Søens Top, hvor Skibet