Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
accepteret som en Frugt af Erfaring og forklares at
indtræde, naar Skibet i lang Tid har været udsat for en
regelmæssig Sø. Hr. Bertin er ogsaa bekjendt dermed,
men mener, at den forcerede Periode lettere indtræder
i mindre Skibe end i store Pandserskibe. I den An-
ledning skal det anføres, at Skonnerten Ingolf temmelig
hurtigt faldt ind i »permanent rolling» eller Tilnærmelse
dertil. Dens naturlige Periode for dobbelt Sving var
83 * * * */4sec. 1 stiv Kuling med i det Hele regelmæssig Sø
af 5.sec5 Periode var Skibets Oscillationstid for dobbelt
Sving 6* l/asec. Med Sø af 6.sec5 Periode var Oscillations-
tiden 7 '/a å73/48eo og med Sø af 7sec.3 Periode var Oscil-
lationstiden nøiagligt 7’eo.7, hvilket var Medium af 78
Observationer.
Loven om Størrelsen af Inclinationsvinklen 0 som
Function af T, Ti og & forudsætter, correct gjennem-
ført, at Skibet er isochront i sine Svingninger. Delte
er næsten altid Tilfældet for Oscillationer indtil 10 à
15° til hver Side, hvorimod der for større Inclinationer
som oftest finder smaa Afvigelser Sted. Af Udtrykket
for = w i/ -ÏÏF-— - sees Ti at beroe naa Inertiemo-
' > IK.m
mentetog Stabilitetsmomentet, hvilke Størrelser begge ere
momentane Forandringer underkastede. 2’(tor8) forandres
ved rullende Bevægelse, fordi Omdreiningsaxen ikke kan be-
tragtes som fastliggende, dog ere dens Stedforandringer saa
*) Dette er Hr. Berlins Udtrjk, og faaes ved i det tidligere givne
T = rrl/ IC — at indsætte Værdien for ft2 = hvor
1 y 9m w
W er Deplacementets Vægt. Hr B. bruger dog ikke Benævnel-
sen m for Metacenterhøiden, men derimod (p—a),'hvor p er
Metacentrcts Høide over Deplacementscentret, og a er Gravitets-
eentrets Høide over Samme. Denne Betegnelse giver en Fore-
stilling om Centrenes Beliggenhed i Skibet, som m slet ikke
giver.