Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

140 smaa, at Hr. Froude erklærer dem at være uden Betyd- ning, og de Variationer i (ivr2), som blive en Følge deraf, have heller ikke stor Indflydelse paa Ti. For- andringer i m have derimod kjendelig Indvirkning paa 2i, og, som det vil erindres af den metacentriske Evolute, gaae disse Forandringer i den Retning, at m voxer med Oscillationsvinklerne, hvorfor 7i altsaa skulde aftage, naar disse blive store. Imidlertid er vel soin oftest det Modsatte Tilfældet, og Aarsagen maa da søges anden- steds, f. Ex. i Modstanden, der med store Svingninger, som medføre store Hastigheder, maa tiltage betydeligt, saameget mere som endeel deraf er proportionel med Hastighedernes Qvadrat. Stabilitetsmomentet W. m er ogsaa momentane Forandringer underkastet, fordi Vægten er større i Bølgens underste og mindre i dens øverste Halvdeel. Afvigelserne fra Isoclironismen ere dog i det Hele ubetydelige og indskrænke sig som oftest til smaa Brøkdele af Secunder. I den upandsrede Fregat In- constant aftager Perioden ved store Overhalinger. I »low freeboard« Skibene ere Afvigelserne større end i de høisidede Skibe. Under den foregaaende Betragtning er Skibet over- alt supponeret liggende med Bredsiden til Søen. Naar Cursen bliver skjøns paa Søens Retning, indtræder en Forandring i den indbyrdes Virkning af Søens og Skibets Periode. Antag t. Ex., at et Skib, hvis naturlige Periode erl2ål3sec, gaaer tværs i en Dønning, som har 8 à 9sec Periode, og at det ruller mageligt 4 à 5° til hver Side. Da der Intet er til Hinder for at kaste Batteriet los og lukke Portene op, begynder man sine Øvelser; men af en eller anden Grund bæres der nu 5 à 6 Streger af, saa at Dønningen kommer paa Laaringen; og det kan da hænde, at man skynder sig at lukke sine Porte igjen, fordi Skibet sandsynligt har antaget meget større Rul- lingsbevægelsør. Aarsagen hertil er da, at man paa den nye Curs løber bort fra Søen, som nu skal indhente