Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

141 Skibet, hvoraf følger, at Søens apparente Periode bliver længere end den virkelige, der er 8 à 9sec. Den ap- parente har nærmet sig Skibets, maaskee er den bleven lig dettes, i hvilket Tilfælde vi have Synchronisme. Dette vil afhænge af Forholdet imellem Søens og Skibets Ha- stighed. Af Forsøg med Devastation haves følgende Er- faring. Skibet, der har 13sec.5 Periode, dampede tværs i Sø af omtrent llseo Periode og rullede dermed igjen- nem en Totalbue af 14°. Man bar derefter af og tog Søen paa Laaringen og gik saaledes 7.5 Mils Fart. Oscillationsvinklen blev derved fordoblet, idet Skibet nu rullede lö° til Luvart og l^/g0 læ, altsaa ialt 271/2°. 1 delte interessante Forsøg er den eneste Betingelse, der varierer, Forholdet imellem Skibets Periode og Søens apparente Periode. Lignende Forsøg ere anstillede af Ur. Froude med Corvetten Greyhound, hvilke have givet samme Resultat. Naar et Skib, hvis naturlige Periode er kortere end Søens, forandrer Cursen fra tværs i Søen til skjøns op imod Søen, ville dets Bevægelser efter samme Princip tiltage, fordi Søens apparente Pe- riode derved bliver kortere end den virkelige og altsaa bringes nærmere til Lighed med Skibets. Personlig Er- faring derom haves fra Skruedampskibet Kjøbenhavn, der havde overmaade hurtige og haarde Bevægelser. Dets Periode var kun ufuldkomment bekjendt, men antoges i Almindelighed 5 à 6seo, dog naturligt noget forskjellig efter den indehavende Ladnings Beskaffenhed. Det var imidlertid en ubestridelig Kjendsgjerning, at dette Skib, hvis Router faldt i Østersøen, Nordsøen og Nord-At- lanterhavet, sædvanligt rullede haardere med Søen 4 à 6 Streger paa Bougen end med Søen tværs. Et Skib med længere Periode end Søens vil derimod komme til at ligge roligere, hvad tværskibs Bevægelser angaaer, jo nærmere det stævner Søen. Afseet fra Forholdet imel- lem Perioderne er Stillingen skjøns paa Søen gunstigere for Rolighed, fordi Skibet med sin Længde kommer til