Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

36 af Curven skærer Basen, kaldes den »forsvindende Stabilitet« (vanishing stability) o: den Krængning ved hvilken Skibet, igjennem en momentan indifferent Lige- vægtstilling, gaaer over til at blive ustabilt. I nær- værende Curve indtræder dette ved 72°. Hele Længden af Basis, udtrykt i Grader, bliver Stabilitetens Udstræk- ning (range of stability), hvilket er et vigtigt Moment for et Skibs Sikkerhed. Vægtstangsarmen GZ (arm of safety) er let at finde for mellemliggende Krængnings- vinkler, da Basens Inddelinger ere ligestore. Det Punct i Curven, hvor den lodrette Afstand fra Basen er størst, angiver den Krængning, ved hvilken Skibet har sit største Stabilitetsmoment eller sin maximum Stabilitet i tværskibs Retning. Curven for det ved Figur 9 omtalte Cigarskib vil have Udstrækning til 180°. GZ kan for alle Krængnings- vinkler beregnes efter den metacentriske Methode ved Formlen W . GM . sin a. Maximum Stabiliteten vil falde ved 90°, fordi denne Vinkels Sinus er den største. Alle Ordinaterne ere proportionale med Sinusserne af de til- svarende Krængningsvinkler. Curven kaldes derfor en Sinus Curve, og den maa være symmetrisk om sin midterste Ordinat. Variationer i Størrelsen af Meta- centerhøiden afficere alle Ordinaterne i det samme Forhold. Skibe af almindelige Former have ikke saa sym- metrisk udseende Stabilitetscurver. De Data, som hovedsagelig influere paa Curvens Form og Udstræk- ning, og over hvilke Const,ructeuren har en vis Grad af Control, men langtfra altid og ikke i lige Grad over dem alle, ere 1) Breden, 2) Høiden af Siden og 3) G r avi t e t c e n t r e ts verticale Beliggenhed. Baade Breden og Høiden af Siden (freeboard) ere selv- følgelig relative Størrelser, som maae betragtes i Sam- menligning med Dybgaaendet. En Forøgelse af Breden har stor Indflydelse paa Stabiliteten for de mindre In-