Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

83 men det legemlige Pendel B’s Vægt vil under Bevægelsen concentreras i et Punct, der ligger længere fjernet fra Ophængningspunctet, og delte Punct K ligger 2/s af hele Pende- lets Længde fra M. B's Sving- ningsperiode bliver længere end A’s. Grunden hertil er, at Inertie Momenterne under Bevægelsen ere forskjellige. Naar Pendelet B svin- ger om Punct SI, skal dets Inertie Moment nemlig beregnes paa den Maade, at Pendelet tænkes deelt i en Mængde smaa Elementer, hvis Masse hver for sig skal multipli- ceres med Qvadratet paa Elemen- tets Afstand fra M, og alle disse Pro- ducter skulle summeres sammen. Fig. 21 1 Resultatet er Inertie Momen- tet, der skrives saaledes 2 hvor w er et Ele- ments Masse, r dets Afstand fra Ophængningspunctet, medens 2’ betyder, at alle de saaledes erholdte Producter ere sammenadderede. Divideres Inertie Momentet der- næst med bele Pendelets Vægt, og multipliceres der med Tyngdekraften*), faaes Qvadratet af Gyration s Radien, hvilken vi kunne kalde A'2, og, uddrages Roden, saa er k Afstanden fra Ophængningspunctet hen til Pundet Å, i hvilket Pendelets Vægt er concentreret under Sving- ningen. K kaldes Oscillationscentret (centre of oscillation) og dets Afstand fra M er 2/s af hele Pende- lets Længde. Naar dynamiske Spørgsmaal betragtes, som involvere forskjellige Vægte satte i Bevægelse, er det ikke alene *) Massen er Vægten divideret med Tyngdekraften, hvilken sidste betegnes ved g, et Legemes Hastighed efter Isec frit Fald, 32‘/s feet (Engelsk). 6*