Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

84 nødvendigt at kjende disse Vægtes fælles Gravitetcenter, men deres Fordeling og Beliggenhed i Relation til Om- dreiningsaxen maa ogsaa kjendes. For Skibet har Inertie Momentet, om Omdreiningsaxen den samme Betydning, som for Pendelet, og det bestemmes paa lignende Maade. Skibet tænkes deelt i en stor Mængde Elementer; Mas- sen af hvert Element multipliceres med Qvadratet af' dets Afstand fra Omdreiningsaxen, som kan antages at passere igjennem Skibets Gravitetcenter. Naar alle disse Produc- ter summeres, kaldes denne Sum I nertie M ome ntet, der altsaa refererer sig til en bestemt Omdreiningsaxe. Multipliceres Inertie iMomentet med bliver Resultatet k2, Qvadratet paa Gyrations Radien. Dersom hele Vægten var concentreret i Afstanden Å fra den langskibs Oscillationsaxe (f. Ex. i en tværskibs verticalt staaende Cirkel), saa vilde Momentet af de bevægende Kræfter og Inertie Momentet ved tværskibs Oscillationer være det samme, som det er, med alle indehavende Vægte og Skrogets Vægt paa deres virkelige Pladser. Det Samme vil ogsaa finde Sted, om hele Vægten af Skibets ene langskibs Halvdeel var concentreret i eet Pund, og Vægten af den anden dermed symmetriske Halvdeel var concentreret i et andet Punct, begge disse Puncler be- liggende eet paa hver Side af Asen i Niveau med denne og i tværskibs Afstand k fra den. Størrelsen af Gyra- tionsaxen k er afhængig af Vægtenes lordeling; jo længere Vægtene komme bort fra Oscillationsiixcn, sa<i~ vel i horizontal som i vertical Retning, jo større, bliver k og altsaa ogsaa Inertie Momentet, k kan na- turligt i ligestore eller ligedannede Skibe have forskjel- lige Værdier, eftersom de svære Vægte spredes ira Axen eller samles i dennes Nærhed. */s à 5/s af Skibets halve Brede er vistnok en ikke sjeldent forekommende Værdi for k. Inertie Momentet er et Led i Formlen ior Skibets Oscillationsperiode og har altsaa Indflydelse paa dennes