Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

85 Længde. Uden at forandre Gravitetcentrets Beliggenhed kan man saaledes, ved at flytte Vægte paa begge Sider ind imod eller bort fra dette, eller fra oven og neden mod eller fra Gravitetcentret, forandre Inertie Momen- tets Størrelse og følgelig Oscillationsperioden. Heraf sees, hvorfor man ikke kan sammenligne et Skib, der ruller, med et Pendel, hvis Vægt var concentrent i Gravitetcentret, og hvis Længde var lig Metacentei- høiden, aldenstund to Skibe af samme Vægt og med samme Metacenterhøide kunne faae forskjelligt Inertie Moment og forskjellige Oscillationsperioder. Hvis Sam- menligningen holdt Stik, saa skulde de Skibe, der have størst Metacenterhøide, faae de længste Perioder og om- vendt; men det er netop det Modsatte, der finder Sted. Skibene af Prince Consort og Gloire Klassen have med 6 à 7 feet Metacenterhøide meget hurtigere Bevægelser end de nyere Skibe Hercules, Monarch, Marengo og Suffren, hvilke kun have 2 å 3 leet Metacenterhøide. Det med Skibet synchrone Pendel (som har samme Svingningstid) er aldeles ikke lig Metacenterhøiden; det findes efter Proportionen m : k = k : l, hvor m er Meta- ceiiterhøiden, k Gyrationsradien og l Pendlets Længde. Dette Pendels Svingningstid bliver Skibets saakaldte metacenlriske Periode o: dets Svingningsperiode for smaa Svingninger. Naar Skibets Oscillationsperiode skal undersøges, skeer det i fuldt rustet Tilstand med saavidt muligt alle Vægte inde, Lasten læns, alle Vægte saaledes fast- gjorte, at Intet kan gaae i Drift. Experimentet maa foretages paa et Sted, hvor der ingen Bevægelse er i Vandet. Stille Veir erheldigst; men, er der Vind, lægges Skibet saaledes, at den blæser for eller agterind. Saa faa Fortøjninger som muligt og visende ret for og agterud. Skibet maa ikke lægges med Bredsiden langs en Kai eller langs et andet Skib. Man lader Mand- skabet løbe tværs over Dækket fra den ene Side til den