Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 629.120
Fire Foredrag, holdte i Sølieutenantselskabet i Februar og Marts 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
anden, saaledes at de følge Skibet i den derved op-
staaede rullende Bevægelse. Oscillationerne rnaae helst
naae en Størrelse af 8 à 10° til hver Side. Naar denne
Udslagsvinkel er naaet, lader man Mandskabet paa een-
gang falde ned midtskibs og blive liggende rolig. Man
aflæser Tiden for Maximumudslagene til Styrbord og
Bagbord paa et Secunduhr. Perioden er den Tid, udtrykt
i Secunder, Skibet bruger til at oscillere f. Ex. fra Styr-
bord til Bagbord og tilbage til Styrbord. Halvperioden
er Tiden fra Styrbord til Bagbord eller omvendt. Da
alle Skibe indenfor Grændserne af Oscillationsvinkler af
den nævnte Størrelse ere isochrone (vil sige, at store
og smaa Svingninger udføres i ligestore Tider), kan
man til Periodens skarpere Bestemmelse tage Tiden for
4, 5 eller flere hele Oscillationer og dividere denne Tid
med Antallet. Den Periode, man faaer paa denne Maade,
er egentlig den metacentriske Periode; men i Flæng
hermed bruges ogsaa Benævnelsen naturlig Periode
(natural period), uagtet sidstnævnte strengt talt betyder
noget Andet, dog meget nær derved liggende. De Mo-
menter, som fornemmelig have Indflydelse paa Periodens
Størrelse, ere 1) den statiske Stabilitet og 2)
Inertie-Momentet om den langskibs Axe. Den ma-
thematiske Formel for Halvperioden ved »unresisted
/ k2
rolling« er Ti = 5t V —, hvor Ti er Halvperioden, k
▼ gm
er Gyrationsradien, g er et Legemes Hastighed efter
lsec frit Fald (327s feet engelsk) og m er Metacenter-
høiden.
Udregnes Constanterne n y -, kan Formlen
/ k2
skrives Ti = 0.554 V—, hvorved forudsættes en-
V m
gelske Maal. I denne Formel indtræder Modstanden al-
deles ikke ; men Modstanden har kun meget ringe Ind-