Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

87 h 2 flydelse paa Perioden. Af - kan sees, at Perioden til- tager med et større Inertie-Moment, og at den tiltager, naar Metacenterhøiden aftager, at Perioden derimod af- tager med mindre Inertie Moment og med Forøgelse i Metacenterhøiden. Det er som oftest fordeelagtigt, især for store Skibe, at skaffe en stor Periode, hvorved op- naaes langsommere Bevægelser og større Rolighed i Sø- gang. Naar Conslructeuren har sat sig dette som Op- gave har han saaledes kun Størrelserne (wr*) og m at arbeide med. Stort Inertie Moment betyder en Spredelse af Vægtene bort fra Svingningsaxen, saavel i vertical som i horizontal Retning, og dette skulde Construc- .teuren altsaa sigte efter; men han har ikke meget frie Hænder i saa Henseende, da alle de vigtigste og be- tydeligste Vægtes Plads ere forudbestemte ved de op- givne Data, som have Hensyn til Skibets særegne Cha- rakteer og Bestemmelse, og hvilke hovedsagelig ere af militait- Natur, og, hvad selve Bygningsmaterialets For- deling i Skibsskroget angaaer, lader han sig formodentlig kun lede af bestemte Regler og Erfaringer for at opnaae den fornødne Styrke. 1 et Taarnskib skal saaledes en stor Pandser- og Artillerivægt nærmere ind til Axen; i et Casemat- eller Bredsideskib kommer denne Vægt derimod langt ud i Siden. Det opgives endvidere, om Skibet skal være et Lavdæks Skib eller et høisidet Skib med eller uden Reisninger. Rejsningerne have en be- tydelig Indflydelse, og fornemmelig, naar Seilarealet skal være stort. Andre betydelige Vægtes Plads, saasom Maskine, Kjedler, Kulkasser, Krudt og Granatmagasiner, ere bestemte ved militaire Hensyn. Hvad der for Con- slructeuren endelig bliver tilovers af Vægte at fordele efter eget Skjøn, bliver en saa ringe Procentdeel af det Hele, at deres Placering ingen Betydning faaer for Inertie Momentet. Man maa derfor tage dette Moment, som det