Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

4 Inerti kan vedligeholde dets Bevægelse, men det sikreste Be- vis for Loven er dog, at man altid kommer til rigtige Resul- tater ved at forudsætte dens Gyldighed. Inertien viser sig endvidere som en Modstand imod en- hver Kraft, der forandrer Legemets Hvile eller Bevægelse. Bærer man f. Eks. en Sten i en tynd Snor og rykker rask opad, kan Stenens Inerti modstand være stor nok til at rive Snoren over; man ser ogsaa tydeligt, hvor stærkt et Par Heste maa trække for at sætte et tungt Vognlæs i Bevægelse, men er Vognen først sat i Gang, udfordres der kim et ringere Træk til at overvinde Luftmodstand og Gnidning. Af Inertien følger endnu, at ingen Kraft kan gøre sin Virkning paa Legemet uden at behøve Tid dertil, og lige- ledes kræves der nogen Tid, før en Virkning, som begynder paa et Sted af Legemet, naar hen til de andre Dele, ligesom Vognene i et Jærnbanetog sættes i Bevægelse, den ene efter den anden, naar Lokomotivet begynder at trække. Naar man taler om momentane Kræfter, mener man saadanne, som frembringe deres Virkning i meget kort Tid, f. Eks. de Kræfter, der fremkomme ved Slag, Stød eller Eksplosioner. Inertiens Lov er først funden af Italieneren Galilæi, som levede fra 1564 til 1642. Eks. Hvorfor falder man bagover, naar man sidder paa en Vogn, der sættes i Gang, og forover, naar Vognen pludselig standser? Man kan faa et Hammerhoved til at sætte sig fastere paa Skaftet, naar man holder dette i Haanden og slaar det mod Bordet. Hvorledes forklares det? Hvad hjælper Tilløb til? Hvorledes skal man springe ned af en Sporvogn, som er i Fart, for ikke at falde? Hvordan kan det være, at et Pistolskud kan gaa igennem et tyndt Bræt, som er stillet ganske løst paa Enden, medens et ubetydeligt Tryk med Fingeren kan vælte Brættet? Lægges en Kridtpibe paa to udspændte Haar, kan man med et rask Slag slaa Kridtpiben over uden at beskadige Haarene. Hvorledes forklares det?