Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

5 4. Maaling af Kræfter. En af de Kræfter, vi hyppigst have Lejlighed til at iagttage, og som spiller den største Rolle i Naturen, er Tyngdekraften. Den udgaar fra Jorden selv og virker paa alle Genstande, saaledes at disse udøve et Tryk paa deres Underlag eller falde til Jorden, naar Underlaget borttages. Den Retning, hvori Tyngdekraften virker, kan man se ved at hænge et Lod op i en Snor; denne viser da Kraftens Retning, som kaldes lodret eller vertikal og er i Forlængelsen af Jordens Radius til det be- tragtede Sted. Da Jordens Størrelse er meget betydelig, blive lodrette Linjer i Nærheden af hinanden saa lidt sam- menløbende, at de kunne betragtes som parallele. For at bestemme Størrelsen af den Kraft, hvormed Jorden tiltrækker et Legeme, kan man bruge et Dynamometer, der i en af sine sim- pleste Former bestaar af en skruedannet Fjeder, som foroven har et Haandtag og forneden ender i en Krog, hvori Legemet kan hænges. Langs Fjederen er der en Maalestok, som er fastgjort foroven; forneden bærer Fjederen en Viser, der kan pege paa Maalestokkens Inddelinger; disse ere afsatte paa de Steder, hvor Viseren peger, naar der hænges 1, 2, .... Kilo paa Krogen. Naar saa en anden Genstand hænges paa, vil Viseren angive, med hvilken Kraft Jorden paa- virker dette Legeme, eller med andre Ord Lege- mets Vægt. Ogsaa andre Kræfter kunne maales med Dynamometret. Dersom man f. Eks. vil bestemme, hvor stærkt et Par Heste maa trække for at holde en Vogn i jævn Gang, saa kan man spænde et Dynamometer ind mellem Vognen og Hammelen og umiddelbart aflæse Trækket. Dette kan ogsaa opfattes, som om vi maale den Modstand, der er imod Vognens Bevægelse; det förstaas ogsaa let, at naar Hestenes Træk er lig med Mod- standen, saa ville de ophæve hinandens Virkning, og Vognen paa Grund af Inertien bevare sin Be- Fig. i.