Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

142 denne saakaldte grafiske Metode, maa man vel vogte sig for at tro, at den Kurve, man tegner, har noget at gøre med Legemets Bane; hvad Form denne har, om den er ret eller krum, er i denne Sammenhæng ligegyldigt. Opgaver. 113. To Byer A og B ligge ved samme Landevej 10 Mil fra hinanden. Fra A rejser en Mand 7 Mil om Dagen, fra B en anden 5 Mil daglig, bægge i samme Retning. Hvor- naar og hvor indhenter den første den anden, hvis de be- gynde Rejsen samtidigt, eller hvis den sidste har 2 Dages Forspring ? 114. En Mand gaar langs ad en Sporvej. Hvert andet Minut møder han en Sporvogn, og hvert sjette Minut ind- hentes han af en. Hvor ofte køre Sporvognene, og hvad er Forholdet mellem Vognenes og Mandens Hastighed? Res. Hvert tredje Minut; 2. 115. Dersom en Bevægelse foregaar efter Ligningen r = at2, hvorledes udtrykkes da Hastigheden ved Tiden? Res. h = 2 a t. (Find først den Vej, Legemet gennemløber i en uendelig lille Tid). 116. Vis, at naar man afbilder en Bevægelse, idet t tages til Abscisse og r til Ordinat, saa vil en Tangent til Kurven dcuinø en Vinkel med Abscisseaksen, hvis Tangens ©r lig Hastigheden paa det Tidspunkt. 86. Sammensætning af Bevægelser. Dersom et Legeme har en Bevægelse, som i Tiden t kunde føre det fra A til C, medens det Underlag, det hviler paa, i samme Tid forskydes uden Drejning ad en eller anden Vej fra A til B, saa maa Legemet efter denne Tids Forløb være kommen til den fjerde Vinkelspids D af det Parallelo- gram, som bestemmes af de rette Linjer A B og A C (Vejenes Parallelogram). Man kan altsaa sammensætte Vejene efter en