Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
143 lignende Regel som Kræfter. Dersom man vil vide, ad hvilken Linje Legemet har gaaet, kan man paa A B og A C afsætte de i 1, 2, 3 osv. Sekunder gennemløbne Veje og sammensætte dem. Hvis de to Bevægelser hver for sig ere retlinede og jævne, ville de saaledes tegnede Parallelogrammer blive lige- dannede, og Legemet vil derfor hele Tiden holde sig i Diago- nalen AD. I dette Tilfælde ville Vejene i en vis Tid være proportionale med Hastighederne, saa man ogsaa kan afbilde disse ved et af Parallelogrammerne. (Hastighedernes Parallelogram). Naar et Legeme samtidig har flere jævne Bevægelser med bekendte Hastigheder, kan man ogsaa finde Resultanten af Vejene og af Hastighederne paa lignende Maade som Resul- tanten af flere Kræfter, nemlig ved at projicere de givne Stør- relser paa to vilkaarlige Koordinatakser, og sætte Resul- tantens Projektion lig Summen af Komposanternes. Hastigheder i ujævne Bevægelser sammensættes paa samme Maade som jævne, da enhver Bevægelse kan betragtes som jævn, naar Tiden er tilstrækkelig lille. 87. Relative Bevægelser. Det hænder ofte, at et Legemes Bevægelse iagttages fra en Genstand, der selv bevæger sig. Man finder da den »relative« Bevægelse ved at tænke sig, at Iagttageren og Legemet fik tilføjet en Hastighed, der var lig og modsat rettet Iagttagerens. Dette kan nemlig ikke for- andre deres Stillinger i Forhold til hinanden, og da Iagt- tageren nu holdes paa samme Sted, saa bliver det netop den søgte relative Bevægelse, man faar, naar man sammensætter Legemets virkelige Bevægelse med den tænkte tilbagegaaende. Dersom Legemet er i Hvile, synes det altsaa at bevæge sig