Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
lignende Regel som Kræfter. Dersom man vil vide, ad hvilken
Linje Legemet har gaaet, kan man paa A B og A C afsætte
de i 1, 2, 3 osv. Sekunder gennemløbne Veje og sammensætte
dem. Hvis de to Bevægelser hver for sig ere retlinede og
jævne, ville de saaledes tegnede Parallelogrammer blive lige-
dannede, og Legemet vil derfor hele Tiden holde sig i Diago-
nalen AD. I dette Tilfælde ville Vejene i en vis Tid
være proportionale med Hastighederne, saa man ogsaa kan
afbilde disse ved et af Parallelogrammerne. (Hastighedernes
Parallelogram).
Naar et Legeme samtidig har flere jævne Bevægelser
med bekendte Hastigheder, kan man ogsaa finde Resultanten af
Vejene og af Hastighederne paa lignende Maade som Resul-
tanten af flere Kræfter, nemlig ved at projicere de givne Stør-
relser paa to vilkaarlige Koordinatakser, og sætte Resul-
tantens Projektion lig Summen af Komposanternes.
Hastigheder i ujævne Bevægelser sammensættes paa
samme Maade som jævne, da enhver Bevægelse kan betragtes
som jævn, naar Tiden er tilstrækkelig lille.
87. Relative Bevægelser. Det hænder ofte, at et Legemes
Bevægelse iagttages fra en Genstand, der selv bevæger sig.
Man finder da den »relative« Bevægelse ved at tænke sig,
at Iagttageren og Legemet fik tilføjet en Hastighed, der var
lig og modsat rettet Iagttagerens. Dette kan nemlig ikke for-
andre deres Stillinger i Forhold til hinanden, og da Iagt-
tageren nu holdes paa samme Sted, saa bliver det netop den
søgte relative Bevægelse, man faar, naar man sammensætter
Legemets virkelige Bevægelse med den tænkte tilbagegaaende.
Dersom Legemet er i Hvile, synes det altsaa at bevæge sig