Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

144 tilbage med en Hastighed, der er lig Iagttagerens. Naar man f. Eks. kører paa Jærnbane, ser man Landskabet bevæge sig forbi i den modsatte Retning; naar man rejser med Damp- skibe i stille Vejr, bliver Røgen tilbage, som om man havde Modvind, og naar det blæser, synes Vinden at komme mere forfra, idet man faar dens Retning ved at sammensætte dens virkelige Hastighed med den modsatte af den, Skibet har. (Passaterne). Løber man i Regnvejr, maa man holde Para- plyen mere fremad, end naar man staar stille. Paa lignende Maade fremkommer et Fænomen, der kaldes Aberrationen og bestaar i, at Stjernerne ses forflyttede en Ubetydelighed ud af deres Stilling, fordi Lysstraalerne træffe Jorden i Bevægelse. Er Lysets Hastighed H og Jor- dens //, saa skal H sammen- sættes med -4- h for at give den Retning L, hvori Lyset synes at komme. Af Stjernens iagt- tagne Forflyttelse og Jordens bekendte Hastighed har man beregnet Lysets og fundet samme Resultat söm ad andre Veje. . kendes kun relative Bevægelser, da sig paa forskellig Maade, og ikke en Fig. 133. I Virkeligheden Jorden selv bevæger Gang Solen og Fiksstjernerne ere faste. 88. Kræfters Uafhængighed af Bevægelse. Vi have i det foregaaende sammensat Bevægelser uden Hensyn til de Kræfter, som ere nødvendige for at frembringe dem. Dersom et frit Legeme har en Hastighed, der i Tiden t vilde føre det fra A til og samtidig paavirkes af en Kraft, der kunde føre det fra A til C, hvis Legemet udgik fra Hvile, saa viser Erfaringen, at Legemet efter de t Sekunder kommer til den fjerde Vinkelspids D i Parallelogrammet, saa- fremt Kraften i den Tid ikke har forandret sin Størrelse og Retning. Legemet føres altsaa frem af Inertien, samtidig med at Kraften udover sin uforandrede Virkning paa det. Ligeledes viser Erfaringen, at to Kræfter virke paa et Legeme uafhængige af hinanden.