Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

154 at eliminere t mellem de to Formler for x og y. Er f. Eks. a = o, faar man det vil sige, Banen er en Parabel med Toppunkt i O. For en anden Værdi af a maa Banen ogsaa blive en Parabel, hvis Toppunkt ligger i Punktet (£, 7), hvor Bevægelsen er vandret med Hastigheden c cos a. Som Eksempel kunne vi nævne, at en Genstand, som man lader falde ud af et Vindu i en Jærnbanevogn, vil gennemløbe et Stykke af en halv Parabel, skønt det for en Iagttager inde i Vognen ser ud, som om det var et Fald i en ret Linje; Sidebevægelsen i Parablen er nemlig lig med Vognens Bevægelse. Noget lignende finder Sted ved ethvert frit Fald, naar man husker paa, at Jorden drejer sig om sin Akse; thi naar Legemet begynder at falde, har det samme Bevægelse mod Øst som Jorden og træffer derfor ved sit Fald det Punkt, som ligger lodret nedenunder. Nøjagtige Forsøg, som ere udførte ved at lade Legemer falde ned i dybe Skakter, have dog vist en lille Afvigelse Øst for det Punkt, som angives ved en Lodlinje (c. 3cm i en Dybde af 150m); Grunden hertil er, at Legemerne i Faldet træffe Steder, som ligge nærmere ved Jordens Akse og derfor have en mindre Omdrejningshastighed. En Kugle, som skydes ud af en Bøsse, bevæger sig ogsaa i en Parabel og skal fra Begyndelsen af have en Retning oven over Sigtelinjen til det Maal, man vil træffe. Man har derfor paa Bøsseløbets bageste Ende et Visir, som er højere end Sigtekornet paa den forreste Ende; Kuglen kommer da til at beskrive en Bue i Luften, før den anden Gang træffer Sigtelinjen. Visirets Højde maa være desto større, jo læn- gere det Maal er borte, som skal træffes. I den fuldstændige Teori om udskudte Kuglers Bevægelse er det nødvendigt at tage Hensyn til Luftens Modstand; paa Grund af denne naar Kuglen hverken saa højt eller saa langt, som det er beregnet i det foregaaende, og Banen bliver mere stejl paa dejn nedad- gaaende Del.