Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
9. Dersom to Kræfter P og Q virke paa samme Punkt
og i samme Retning, kan man holde Ligevægt imod dem ved
Hjælp af en tredje Kraft S, Supplementkraften, som
maa være = P + Q og rettet lige imod disse. Vi lære
heraf, at to ens rettede Kræfter P og Q virke som een Kraft
= deres Sum og i samme Retning; ligeledes ser man, at
to modsat rettede Kræfter P og S virke som een = deres
Differens og i samme Retning som den største. Anvendes
disse Resultater paa flere Kræfter, der have samme Angrebs-
punkt og gaa i samme eller modsatte Retninger, faar man
den Regel, at saadanne Kræfter virke som en enkelt Kraft
= Summen af alle de givne, naar de regnes positive eller
negative, eftersom de gaa i den ene eller anden Retning;
denne enkelte Kraft, som kan træde i Stedet for flere, kaldes
deres Resultant; de enkelte Kræfter kaldes Komposari-
terne.
To lige store og modsat rettede Kræfter, som virke paa
forskellige Punkter af et Legeme, kunne ogsaa holdelhin-
anden i Ligevægt, naar de gaa i Forlængelse af hinanden.
Heraf følger, at en Kraft beholder samme Virkning, naar den
flyttes i sin egen Retning, dersom Legemet antages at være
fuldkommen stift.
Det ser undertiden ud, som om Aktion og Reaktion
holdt hinanden i Ligevægt; at dette dog er umuligt, følger
af, at de virke paa hver sit Legeme. Naar f. Eks. en Kraft
P trykker et Legeme ned mod et Underlag, saa faar man
altid en Reaktion, der frembringer Ligevægt; men denne
Ligevægt finder ikke Sted mellem Aktionen og Reaktionen,
men mellem Reaktionen og den oprindelige Kraft, P, hvilke
bægge virke paa samme Legeme.
10. Kræfternes Parallelogram. Anbringe vi to lige store
Kræfter i samme Punkt, under en vis Vinkel, vil det paa
Grund af Symmetrien være indlysende, at man kan holde
Ligevægt imod dem ved Hjælp af en Supplementkraft, der
er rettet modsat Vinklens Halveringslinje og har en passende
Størrelse; de to Kræfters Resultant gaar derfor langs ad