Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

 9 9. Dersom to Kræfter P og Q virke paa samme Punkt og i samme Retning, kan man holde Ligevægt imod dem ved Hjælp af en tredje Kraft S, Supplementkraften, som maa være = P + Q og rettet lige imod disse. Vi lære heraf, at to ens rettede Kræfter P og Q virke som een Kraft = deres Sum og i samme Retning; ligeledes ser man, at to modsat rettede Kræfter P og S virke som een = deres Differens og i samme Retning som den største. Anvendes disse Resultater paa flere Kræfter, der have samme Angrebs- punkt og gaa i samme eller modsatte Retninger, faar man den Regel, at saadanne Kræfter virke som en enkelt Kraft = Summen af alle de givne, naar de regnes positive eller negative, eftersom de gaa i den ene eller anden Retning; denne enkelte Kraft, som kan træde i Stedet for flere, kaldes deres Resultant; de enkelte Kræfter kaldes Komposari- terne. To lige store og modsat rettede Kræfter, som virke paa forskellige Punkter af et Legeme, kunne ogsaa holdelhin- anden i Ligevægt, naar de gaa i Forlængelse af hinanden. Heraf følger, at en Kraft beholder samme Virkning, naar den flyttes i sin egen Retning, dersom Legemet antages at være fuldkommen stift. Det ser undertiden ud, som om Aktion og Reaktion holdt hinanden i Ligevægt; at dette dog er umuligt, følger af, at de virke paa hver sit Legeme. Naar f. Eks. en Kraft P trykker et Legeme ned mod et Underlag, saa faar man altid en Reaktion, der frembringer Ligevægt; men denne Ligevægt finder ikke Sted mellem Aktionen og Reaktionen, men mellem Reaktionen og den oprindelige Kraft, P, hvilke bægge virke paa samme Legeme. 10. Kræfternes Parallelogram. Anbringe vi to lige store Kræfter i samme Punkt, under en vis Vinkel, vil det paa Grund af Symmetrien være indlysende, at man kan holde Ligevægt imod dem ved Hjælp af en Supplementkraft, der er rettet modsat Vinklens Halveringslinje og har en passende Størrelse; de to Kræfters Resultant gaar derfor langs ad