Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

10 ------— > , Halveringslinjen. Dersom man altsaa paa / hver af de to modstaaende Vinkelspidser / i en Rombe anbringer to Kræfter P / langs Siderne, saa maa disse 4 Kræfter >------' holde hinanden i Ligevægt, idet de kunne Fig. 3. sammensættes til to Resultanter, som op- hæve hinanden. Ved Hjælp af denne Sætning kunne vi nu finde Resul- tanten af to hvilke som helst Kræfter, der danne en Vinkel. Lad os af- bilde Kræf- terne ved de to Linjer AB og A C, idet disse afsæt- tes i Retning af Kræfterne og indeholde det samme Antal Læng- deenheder, som Kræfterne indeholde Kraftenheder; kaldes denne Enhed m. kunne vi som Eksempel tage A B = 4 m og A C = 3 m. Dersom vi da i det fjerde Toppunkt D af det Parallelogram, som bestemmes ved A B og A C, anbringe to nye Kræfter, lige store og parallele med de oprindelige men rettede modsat, kunne vi bevise, at alle fire Kræfter holde hinanden i Ligevægt. De kunne nemlig deles i Stykker, som alle ere = m. og til Angrebspunkter for disse kunne vi vælge de Punkter, som dele Siderne i 4 og 3 lige store Dele. Det vil nu ikke frembringe nogen Forandring i Legemets Tilstand, om man i hvert af disse Delingspunkter an- bringer en Kraft m parallel med Parallelogrammets andre Sider, naar blot de to Kræfter m langs ad samme Delings- linje gaa i modsatte Retninger. Nu vil der være Ligevægt mellem de to Kræfter i A og de to i a, idet A og a ere Toppunkter af en Rombe, og ligeledes mellem Kræfterne ved Ende- punkterne af de andre punkterede Linjer. Da alle Kræfterne saaledes ophæve hinanden, maa Resultanten af A B og A C