Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

195 190. Udfører et vandret Pendul Svingninger alene paa Grund af Ophængningstraadens Snoningsmodstand, har man i Svingningernes Ligetidighed det bedste Bevis for, at Snoningsmodstanden virkelig er proportional med Udsvinget, selv om dette er stort. Den Svingkraft, som angiver Modstanden, kan altsaa udtrykkes ved S = av (§ 41), hvor v er Vinklen, udtrykt i Buemaal, og « en Konstant, som kan findes ved Iagttagelse af Svingningstiden. Gør Pendulet f. Eks. n Svingninger i Minuttet, hvorledes beregnes da «? Den almindelige Tiltrækning (Attraktion). 115. De Keplerske Love. I Oldtiden og Middelalderen var det den almindelige Mening, at Jorden var det faste Centrum i Verdensrummet, og at alle Himmellegemernes Bevægelser foregik omkring dette Centrum. Skønt enkelte fremragende Mænd i de Tider havde en anden Opfattelse, der mere nærmede sig til den rette, var dog Nikolaus Kopernikus (født i Østpreussen Aar 1473, død 1543) den første, som bestemt udtalte den Anskuelse, at alle Planeterne, Jorden iberegnet, bevæge sig omkring Solen. Imidlertid var hans Kendskab til de virkelige Bevægelser dog temlig mangelfuldt, og hans Opfattelse beroede ikke alene paa Iagt- tagelser men til Dels ogsaa paa filosofiske Betragtninger. Det var rimeligvis dette, som gjorde, at Tyge Brahe (født i Skaane 1546, død 1601 i Prag) forkastede Kopernikus’s System, idet han antog Jorden for Centrum for Maanens og Solens Baner, medens derimod Planeterne skulde bevæge sig omkring Solen. Skønt Tyge Brahes Opfattelse var urigtig, blev det alligevel ham, der gav Stødet til den rette Forstaaelse af Himmellegemernes Bevægelser, idet han ved sin Død efter- lod sig en stor Mængde, efter den Tids Begreber meget nøj- agtige Iagttagelser af Planeternes (særlig Mars’s) tilsyneladende Bevægelser. Disse bleve nemlig af Tyge Brahes Enke over- is*