Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

198 udgaar fra S, bringe Legemet til at gennemløbe visse Vejlængder hen imod S, saa det i Virkeligheden kommer til Punkterne N og M. (Fjerde Vin- kelspids i Parallelogrammerne). Da nu Tiden er uendelig lille, ville de af Radius vektor beskrevne Arealer kunne opfattes som Trekanter, nem- lig SPN og S PM, men disse have fælles Grundlinje, og Arealerne forholde sig da som Højderne, det vil sige som 2 til 1; i den samme Tid beskrives der følgelig det samme Areal, og i forskellige Tider ere de beskrevne Arealer proportionale med disse Tider. Til at bevise den første og den tredje Keplerske Lov er det derimod nødvendigt at kende Størrelsen af Tiltrækningskraften. Opgaver. 191. Bevis, at en Planets Hastighed paa hvert Sted er omvendt proportional med Perpendikulæren fra Solen paa Tangenten til det betragtede Punkt. 192. Bevis, at Radius vektor er omvendt proportional med Kvadratroden af den i en bestemt lille Tid gennemløbne Vinkel. Sætningen kan anvendes til at finde Forholdet mellem Jordens Afstand fra Solen paa forskellige Tider, idet man observerer Solens tilsyneladende Bevægelse. 193. Newtons Tiltrækningslov. Efter Newtons Antagelse er den Tiltrækning, Solen udøver paa en Planet, for det første omvendt proportional med Afstandens Kvadrat; end- videre er Kraften, som bevæger Planeten (se § 90) propor- tional med dennes Masse, men ifølge Loven om Virkning og Modvirkning maa der i den anden Retning være en lige saa