Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

214 g Betegner s Projektionen af p paa Linien r, faar man p — som giver c = — 2 tt k p s sina sin ' Nu har man sin a __ § sin ft R ’ hvoraf 2 ti k p s o V ~~ R ' Deles hele Kugleskallen i uendelig tynde Bælter, og adderes deres Poten- tialer, faar man Summen 2 n k p Q v — — y, (s + s, -f~ s2 4" • • •); men ved at svinge alle Linjerne r og s ned paa Centerlinjen, ser man, at s -j- sx -f- s2 + .. = 2 g, hvorved faas _ _ i tt k p g2 _____ km ~ ~ R ’ ~ ~R~’ det vil sige, at Potentialet har samme Værdi, som om hele Kugleskallens Masse var forenet i Centrum. Heraf følger da igen, at den samme Regel gælder om Tiltrækningen selv. Det samme udvides let til at gælde om en massiv Kugle. (Se § 121 i Begyndelsen). 128. Læren om Potentialet finder megen Anvendelse i Teorien om Elektriciteten. Man tænker sig her altid, at den Elektricitetsenhed, som svarer til den omtalte Masseenhed, er positiv Elektricitet. Hvis m da betyder en anden Elektricitetsmængde, positiv eller negativ, i Afstanden r, bliver Kraften altid udtrykt ved a m K — —9" fy 2 idet a er en Konstant, og m ved sit Fortegn angiver, om det er Frastød- ning eller Tiltrækning. Potentialet er a m V ---------- r Betragte vi altsaa en kugleformet Konduktor med Radius ladet med positiv Elektricitet in, vil der paa Overfladen og i ethvert indvendigt Punkt være Potentialet v — -------> idet al Elektriciteten samler sig paa Overfladen. Man kalder Størrelsen V Konduktorens Potential, og dens Betydning er det Arbejde, som en Enhed af positiv Elektricitet udfører, naar den frastødes fra Kuglens Overflade uendelig langt bort, eller hvad der er det samme, ned i Jorden. Man kan indse, at Overfladen paa en hvilken som helst Konduktor