Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
218 //, x og Z, ser man, at Reglen paa det nærmeste slaar til, især naar Udløbet finder Sted gennem et Hul i en tynd Væg uden Tilsætningsrør; længere borte fra Udløbet forandres Parablens Form paa Grund af Luftmodstanden. 131. Udløbsmængden. Betegne vi Arealet af Udløbsaab- ningen ved A, skulde der i Tiden t løbe et Rumfang R ud, bestemt ved Formlen R = A h t = A t idet det kan tænkes som en Cylinder med Grundflade A og Højde h t. Forsøg vise imidlertid, at der kun kommer omtrent 0,6 af den beregnede Mængde. Grunden hertil er, at Vædske- delene strømme fra alle Sider hen imod Udløbsaabningen og i selve Udløbet faa skraa Retninger ind imod Midten af Straalen. Denne lider derfor en Sammentrækning og bliver først et Stykke nede cylindrisk; man finder ved For- søg, at dens Gennemsnitsareal paa dette Sted netop er 0,6 af Aabningens Areal. Sætter man et lille cylindrisk Rør for Udløbsaabningen, lykkes det ofte, især ved mindre Tryk, at faa Vædsken til at udfylde hele Røret. Herved undgaas Straalens Sammen- trækning, og Udløbsmængden forøges, hvorimod Hastigheden formindskes. Ved store Tryk har Straalen mere Tilbøjelighed til at antage ganske samme Form, som om der intet Rør- var til Stede, og ofte kan en fuld Straale, som passerer et lille cylindrisk Rør, ved en ubetydelig Anledning, f. Eks. en Rystning, trække sig sammen og gaa frit igennem Røret. Ved Beregning af Udløbsmængder maa Udtrykket Aht altsaa multipliceres med en vis Konstant, Udløbskoeffi- cienten; denne er, som ovenfor angivet, omtrent 0,6 for Udløb i en tynd Væg, men omtrent 0,8, naar Udløbet, finder Sted i en tyk Væg eller gennem et kort, cylindrisk Rør. I de senere Aar er der gjort Forsøg med at presse faste Legemer, endog flere Slags Metaller gennem mindre Aab- ninger i cylindriske Beholdere. Metallerne bleve lagte i Lag paa Bunden af Karret og derefter udsatte for overordentlig store Tryk. Paa den Maade blev der frembragt en Straale af de faste Stoffer, og der viste sig en lignende Sammen- trækning af den, og de forskellige, oprindelig vandrette Lag i