Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

219 Cylindren gik efterhaanden over til koncentriske og cylindriske Lag i Straalen; ogsaa Is kunde paa denne Maade presses gennem en Aabning. Overhovedet viste disse Forsøg, at ved meget store Tryk forholde faste Legemer sig paa lignende Maade som flydende, forplante f. Eks. et Tryk i alle Ret- ninger, og man har ved disse Iagttagelser ment at finde For- klaringen paa de Bevægelser, som iagttages af Isbræer, dei glide ned ad Bjærgene. 132. Straalens Form. En lodret fal- dende Straale bliver efterhaanden tyndere, idet Vanddelenes Hastighed bliver større under Faldet, og der i en bestemt lille Tid maa passere lige megen Vædske gennem ethvert Tværsnit, saa snart som Straalen har antaget en stadig Form. I en vis Af- stand fra Udløbet bliver Straalen uklar og afvekslende tykkere og tyndere og splittes derpaa i Draaber. Frembringer man en stadig Vandstraale i et mørkt Værelse og oplyser den ved elektriske Gnister, ser man paa Grund af disses Kortvarighed kun den Tilstand, hvori Straalen er i et eneste Øje- blik. Det viser sig derved, at de omtalte Udvidelser og Indsnevringer hidrøre fra, at Straalen allerede er delt i Draaber, der stadig skifte Form, som Fig. 184 viser. 133. Bevægelse i Rør. Naar en Vædske løber ud gennem et langt, vandret og cylindrisk Rør, saa vilde den, hvis der ingen Hindringer var, bevare sin Udløbshastighed uforandret, og de enkelte Dele vilde bevæge sig paa Grund af Inertien, saaledes at Trykket var ens i hele Røret. Nu er der imidlertid altid Gnidningsmodstand dels mellem Vædske- delene indbyrdes og dels mellem Vædsken og Røret. Hastigheden bliver derfor mindre end den, der svarer til Trykhøjden, og hele Vejen igennem maa der være et Trykoverskud, Ö o o 3 O a o Q Q Fig. 184.