Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

241 den Vanddel, som her begynder sin Bevægelse, vil nu stadig følge sammen med den første. Afstanden mellem to saa- danne Vanddele, som altid ere i samme Svingningstilstand, kaldes en Bølgebredde. Hvorledes disse kredsformede Bevæ- gelser kunne give fremadskridende Bølger, vil förstaas af følgende Figur. Fig. 205. a, 6, c.... i betegne en Række Vanddele i Overfladen, som ligge Vs Bølgebredde fra hinanden i Retning af Bevægelsen, d. v. s. vinkelret paa Bølgeryggen. Bølgen kommer fra venstre, og naar a har udført et helt Omløb i den Retning, Pilen angiver, har b kun gennemløbet 7/8, c 6/8 Omløb osv., og z, som ligger en Bølgebredde fra a, skal lige til at begynde sin Bevægelse. Forbindes alle Punkterne, faas en Bølgelinje, bestaaende af en langstrakt Dal, og et noget kortere Bjærg. Hvorledes end Bølgerne ere opstaaede, vil Kredsbevægelsen altid foregaa i den Retning, Figuren viser, saaledes at Bevægelsen bliver fremadskridende i Bjærget og tilbage- skridende i Dalen; man ser tillige, at Bjærget løfter sig paa Forsiden og sænker sig paa Bagsiden. Paa Grund af disse Bevægelser vil Bølgelinjen skride frem, hvad man tyde- ligt ser, naar man tegner Kurven Vs Svingningstid senere (den punkterede Linje i Figuren). I den Tid t, som hver Vanddel bruger til et Omløb, skrider Bølgen en Bredde b fremad; er Hastigheden Æ, følger heraf Formlen b = ht. Hastigheden afhænger af forskellige Omstændigheder. Saaledes bliver Bølgens Hastighed mindre paa lavt Vand; navnlig vil Bundens Nærhed bevirke, at Bølgedalen skrider langsommere frem end Bølgebjærget, hvorved dette kommer til at kaste sig som en Brænding ud over Dalen. De største Bølger, man har iagttaget, have omtrent en Højde af 10m og en Bredde af 100m, hvoraf Hastigheden kan 16