Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

242 beregnes til cr. 12m under Forudsætning af, at Bevægelserne ere Cirkler, hvad de i Almindelighed ere paa dybt Vand. (Se Opg. 348). Bølgebevægelsen gaar ogsaa ned i Dybden, men taber sig der efterhaanden. Vi mangle endnu at vise, hvorledes Kredsbevægelserne opstaa og vedligeholdes i Bølgen. Naar man kaster en Sten i Vandet, vil den for selv at faa Plads trykke de nærmeste Vanddele til Siden og opad, hvorved det første Bølgebjærg dannes; men naar Stenen er kommen saa langt ned i Vandet, at der fremkommer en Fordybning deri, ville Vanddelene suges tilbage og nedad og saaledes frembringe en Bølgedal. Bøl- gerne paa Havet opstaa ved Vinden, som først danner en fin Krusning paa Overfladen. De Smaabølger, som gaa i samme Retning som Vinden, ville da stadig vokse, fordi Vindtrykket forstærker den fremadskridende Bevægelse i Bjærget, hvor- imod den tilbagegaaende Bevægelse i Bølgedalen foregaar i Læ. Ude paa Havet løbe Bølgerne derfor i Vindens Ret- ning, hvorimod de ved Land altid løbe indad selv ved Fralandsvind, fordi Landet giver Læ. Naar Bølgebevægelsen først er tilvejebragt, kan Tyngdekraften og Vandets eget Tryk vedligeholde den. En Vandpartikel i et Punkt a af Overfladen vil nemlig være paavirket af sin Vægt ab og et Normaltryk ac fra den underliggende Vandmasse; disse to Kræfter maa have en saadan Størrelse, at deres Resultant bliver en midt- punktsøgende Kraft ad, som vil kunne vedligeholde den kredsformede Bevægelse. Normaltrykket ac er selvfølgelig