Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

243 størst i Bølgedalen. Vandbølgerne ville .dog hurtigt tabe sig paa Grund af Gnidningsmodstand mellem Vanddelene, dersom den bevægende Kraft ophører at virke. 144. Vekselvirkning eller Interferens. Staaende Bolger. Naar man kaster to Stene i Vandet eller paa anden Maade frembringer to forskellige Bølgesystemer, ville disse gaa igennem hinanden, og paa det Sted, hvor de gribe sammen (interferere), vil den ene Bølge lægge sig oven paa den anden, saaledes at to Bjærge give et højere Bjærg og to Dale en dybere Dal, medens et Bjærg og en Dal ville svække hinanden. Vandoverfladen vil derved faa en mere sammen- sat Form paa Interferensstederne; men man vil dog ofte kunne adskille de enkelte Bølgesystemer fra hinanden, navnlig naar der er stor Forskel paa deres Retning eller deres Størrelse. Paa Havet kan man saaledes tydelig se store Bølger med en Overflade, der er kruset af Smaabølger. Naar derimod to fuldstændig ens, retryggede Bølgesystemer gaa lige mod hin- anden, vil man ikke længere kunne skelne de enkelte Systemer paa Interferensstedet, og der dannes, hvad man kalder staaende Bølger. Fig. 207. Figuren viser et lodret Snit gennem Vandfladen, vinkel- ret paa Bølgeryggene, i det Øjeblik, de to Bølger møde hin- anden i Punktet 0. Vi ville først undersøge den Interferens, som nu begynder paa dette Sted. Naar 1, 2, 3 ... betegne de Punkter, hvis Afstande fra 0 er Væ, 2/æ, 3/<, ... Bølge- bredde, da ville Bølgetoppene 1 og 4- 1 mødes i 0 efter Svingningstid og danne et Bjærg af dobbelt Højde. Naar der i alt er gaaet 2I± Svingningstid, ville 2 og 4- 2 møde hinanden, saa man faar sædvanlig Vandstand. 1/4 Svingning senere falde Bølgedalene 3 og -r 3 sammen og frembringe dobbelt Dal o. s. v. Bjærg og Dal af dobbelt Højde skifte stadig. Hvad Vanddelenes Bevægelse i Punkt 0 angaar, ser man 16’