Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
lige store Svingkræfter, hver med Momentet 7, eller med
andre Ord, Momentet M er Maal for Svingkraften.
15. Flytning af en enkelt Kraft. En enkelt Kraft kan
nu flyttes parallel med sig selv, naar man tilføjer en bestemt
Svingkraft. Legemets Tilstand forandres nemlig ikke, ved at
man i Punktet A anbringer to modsatte Kræf-
ter + P og -4- F, som ere lige og parallele med
den givne Kraft P; men disse tre Kræfter
kunne opfattes som den enkelte Kraft 4- P
og en Svingkraft P, -~P, hvis Moment er
Produktet af den oprindelige Kraft og dens
vinkelrette Afstand fra det Punkt, hvortil den
flyttes. Dette Produkt kaldes ogsaa den op-
rindelige Krafts Moment med Hensyn til det Fis-12-
nye Punkt.
16. Ligevægtsbetingelserne for et Legeme, som er paa-
virket af flere Kræfter i samme Plan. Det simpleste Tilfælde
er, at alle disse Kræfter gaa gennem samme Punkt; man
kan da sammensætte alle Kræfterne paa en nær til en Resul-
tant efter Reglen om Kræfternes Parallelogram, og Betingelserne
blive, at denne Resultant baade er lige stor med den ene
tiloversblevne og er rettet lige modsat. Men for det meste
er det næmmere, fra først af at opløse alle Kræfterne hver i
to Komposanter langs ad to vilkaarlige, men bekvemt valgte
Akser, som ere vinkelrette paa hinanden. De enkelte Kompo-
santer paa hver Akse kunne da adderes, og naar Summerne
kaldes X og Y, faa disse atter tilsidst en Resultant R =
V X2 4- Y2. Men denne Resultant maa være = 0, hvad der
kun kan ske, naar baade X = 0 og Y = 0.
Her ere Kræfterne regnede med Fortegn. Dersom man
vil undgaa det, kan man sige, at paa hver Akse maa Summen
af de Kræfter, der gaa den ene Vej, være lig Summen af
dem, der gaa den anden Vej.
Lad os derefter betragte det Tilfælde, hvor de tilstede-
værende Kræfter virke paa forskellige Punkter af samme
Legeme. Man flytter da først alle Kræfterne hen til et og
samme vilkaarlige, men bekvemt valgte Punkt, hvorved der
maa tilføjes visse Svingkræfter, ifølge § 15. Betingelserne
2