Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
17 lige store Svingkræfter, hver med Momentet 7, eller med andre Ord, Momentet M er Maal for Svingkraften. 15. Flytning af en enkelt Kraft. En enkelt Kraft kan nu flyttes parallel med sig selv, naar man tilføjer en bestemt Svingkraft. Legemets Tilstand forandres nemlig ikke, ved at man i Punktet A anbringer to modsatte Kræf- ter + P og -4- F, som ere lige og parallele med den givne Kraft P; men disse tre Kræfter kunne opfattes som den enkelte Kraft 4- P og en Svingkraft P, -~P, hvis Moment er Produktet af den oprindelige Kraft og dens vinkelrette Afstand fra det Punkt, hvortil den flyttes. Dette Produkt kaldes ogsaa den op- rindelige Krafts Moment med Hensyn til det Fis-12- nye Punkt. 16. Ligevægtsbetingelserne for et Legeme, som er paa- virket af flere Kræfter i samme Plan. Det simpleste Tilfælde er, at alle disse Kræfter gaa gennem samme Punkt; man kan da sammensætte alle Kræfterne paa en nær til en Resul- tant efter Reglen om Kræfternes Parallelogram, og Betingelserne blive, at denne Resultant baade er lige stor med den ene tiloversblevne og er rettet lige modsat. Men for det meste er det næmmere, fra først af at opløse alle Kræfterne hver i to Komposanter langs ad to vilkaarlige, men bekvemt valgte Akser, som ere vinkelrette paa hinanden. De enkelte Kompo- santer paa hver Akse kunne da adderes, og naar Summerne kaldes X og Y, faa disse atter tilsidst en Resultant R = V X2 4- Y2. Men denne Resultant maa være = 0, hvad der kun kan ske, naar baade X = 0 og Y = 0. Her ere Kræfterne regnede med Fortegn. Dersom man vil undgaa det, kan man sige, at paa hver Akse maa Summen af de Kræfter, der gaa den ene Vej, være lig Summen af dem, der gaa den anden Vej. Lad os derefter betragte det Tilfælde, hvor de tilstede- værende Kræfter virke paa forskellige Punkter af samme Legeme. Man flytter da først alle Kræfterne hen til et og samme vilkaarlige, men bekvemt valgte Punkt, hvorved der maa tilføjes visse Svingkræfter, ifølge § 15. Betingelserne 2