Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
294 derimod at det er vanskeligt at finde det Tidspunkt nøjagtigt, da Maanen er halvt belyst. Den største Fysiker af den matematiske Retning er Ar kimed es. Han var født i Syrakus og levede ogsaa der den meste Tid af sit Liv (omkring Midten af det 3 Aarhundrede f. Chr.). Han var fortrinsvis Matematiker (Beregningen af tt) og betragtede Fysiken som en Gren af Matematiken. Der fortælles adskillige Vidnesbyrd om, hvor optaget han var af sin Videnskab; hans Venner maatte minde ham om at spise og drikke og bade sig, og selv i Badet laa han og tegnede geometriske Fi- gurer i Sandet. Da Kong Hiero havde fattet Mistanke om, at hans Guld- krone var forfalsket, gav han Arkimedes det Hverv at undersøge den. Efter lang og forgæves Overvejelse af denne Opgave, blev han en Gang, da han var i Bad, opmærksom paa Vandets Opdrift og indsaa, at han her havde Midlet til at løse Opgaven; i sin Glæde derover sprang han straks op og løb nøgen gennem Gaderne raabende det bekendte »Hevreka«, jeg har fundet det. Endvidere beviste han Vægtstangsloven, fandt Læren om Tyngdepunktet og Vædskers Tryk, opfandt adskillige Maskiner, saa- som Trisseværket, Skruen uden Ende, Vandsneglen og flere. Med nogle af disse udførte han alene Arbejder, som oversteg mange Menneskers forenede Kræfter, og hans Tillid til sine Maskiner var saa stor, at han var vis paa, han kunde bevæge hele Jorden, naar blot nogen kunde skaffe ham et Sted at staa paa. Da Syrakusanerne efter Hiero’s Død sluttede sig til Kartagerne og derved kom i Krig med Romerne, bidrog Arkimedes meget til at skade Fjenderne, da de belejrede Byen. Ved Hjælp af hans Maskiner blev der nemlig kastet saa mange Stene ud over Murene, at Romerne tilsidst løb, saa snart de blot saa et Reb eller en Bjælke over Muren, og ved Søsiden havde Arkimedes efter Beretningen lavet et Redskab, en Jærnhaand, som hejsedes ned langs Muren og tog fat i Romernes Skibe og løftede Enden i Vejret, saa Besætningen omkom. En anden bekendt Fabel er, at han ved Brændspejle stak Ild i Romer- nes Skibe paa lang Afstand. Tilsidst indtog Romerne dog Byen, og Arkimedes blev dræbt af en Soldat midt i sine Studier, der optog ham i den Grad, at han blot bad Soldaten om ikke at forstyrre hans Tegninger. Samtidig med Arkimedes levede i Aleksandria Eratostenes, der navnlig 'vai Geograf. Han lærte, at Jorden var rund og bestemte endog dens Omkreds forholdsvis nøjagtig, idet han maalte Solens Kulmina- tionshøjder paa samme Dag men paa to Steder, Nord og Syd for hinanden. Midt i det andet Aarhundrede f. Chr. levede i Aleksandria Heron, der havde megen Interesse for den praktiske Side af Naturlæren; han konstruerede flere Maskiner, blandt andre nogle, som beroede paa Luft- arternes Egenskaber, f. Eks. det bekendte Springvand. Han fandt ogsaa den mærkelige Regel, at naar en Lysstraale fra et Punkt tilbagekastes ved et plant Spejl til et andet Punkt, saa er dens Vej den kortest mulige.