Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

 296 Fremgangsmaade kunde lede til de besynderligste Opgaver og Forestil- linger. Englenes Natur, Sprog, Klædning, Fordøjelse o. s. v. blev drøftet, og Stjernerne bleve bevægede af aandelige Kræfter, sandsynligvis ogsaa af Engle. Videnskabelighed af denne Art førte til at studere Oldtidens filosofiske Systemer, og da derved Aristoteles’s Skrifter bleve meget be- nyttede, fandt Pave Innocens III dette betænkeligt for Kristendommens Sikkerhed og forbød i Aaret 1215 Læsningen af Aristoteles’s fysiske Værker. Dette Forbud hjalp dog ikke, og i de følgende Aarhundreder blev dette Studium netop et af de allervigtigste ved Datidens Universiteter, dog saaledes, at det meget mere var Aristoteles selv, som blev studeret, end Naturen. Det trettende Aarhundrede har dog nogle vigtige Opfin- delser at opvise, nemlig Kompasset og Krudtet; bægge antages imidlertid for at have været kendte lang Tid før hos Kineserne. I dette Aarhun- drede levede ogsaa den berømte engelske Lærde Roger Bacon; han studerede Astronomi og Fysik, navnlig Optik og Matematik, som han betragtede som et uundværligt Hjælpemiddel til Fysiken. Han gjorde Forsøg med Spejle og Linser, hvis Forstørringsevne han opfattede rigtigt som beroende paa Forandringen i Synsvinklen. Hans Hovedfortjeneste er, at han indførte Eksperimentet som den Metode, hvorved man an- stiller Iagttagelser, der alene danne Grundlaget for Studiet af Fysiken. Nikolaus Kopernikus blev født i Torn i Aaret 1473. Alle- rede fra Begyndelsen af det næste Aarhundrede arbejdede han paa sit store Værk »de revolutionibus orbium coelestium« men holdt det hemme- ligt, indtil endelig hans Venner fik ham overtalt til at udgive det, og det første Eksemplar blev rakt ham paa hans Dødsleje i Aaret 1543. Han fremsætter i dette Værk den bekendte Teori, at Jorden drejer sig om sin Akse og bevæger sig omkring Solen, hvilket ogsaa er Tilfældet med Planeterne. De to første Ting havde i Oldtiden ogsaa været lærte af enkelte Mænd, men det sidste var nyt og forklarede paa en simpel Maade Planeternes indviklede Bevægelser. At Fiksstjernerne ingen Parallakse vise, forklarede Kopernikus rigtigt af deres uhyre store Af- stande, men han betragtede alle Planetbanerne som ekscentriske Cirkler og maatte, da han ikke kendte Inertiens Lov, tillægge Jorden en særlig Be- vægelse, for at Aksen kunde blive parallel med sig selv, da den ifølge Aristoteles’s forkerte Bevægelseslære ellers skulde beskrive en Kegleflade med fast Toppunkt i Ekliptikas Akse. Kopernikus’s Opfattelse vandt ikke mange Tilhængere, før Tyge Brahe grundigt havde omstyrtet Ptolemæus’s System. Tyge Brahe blev født 1546 paa Knudstorp i Skaane og studerede i sin Ungdom Rets- videnskab i Kjøbenhavn og Leipzig. Dette Studium interesserede ham dog ikke, og han kastede sig derfor over Astronomien og Kemien i For- bindelse med Alkymi og Astrologi. Af afgørende Betydning for hans senere Liv blev Iagttagelsen af »stella nova«, den Stjerne, som i Aaret 1572 pludselig lod sig til Syne i Stjernebilledet Kassiopeja. Paa den