Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

297 Tid var Tyge Brahe netop optaget af Kemien, men dette Fænomen paa Himlen vakte atter levende Interesse for Astronomien; det forekom ham saa forunderligt, at han næppe vilde tro sine Øjne, men spurgte alle Mennesker, om de ogsaa saa denne Stjerne. Han gav sig derefter til i længere Tid at iagttage Stjernens Beliggenhed og fandt, at den stod stille og ikke viste nogen Parallakse, saa den maatte henhøre til Fiksstjer- nerne. Han skrev en Bog om sine Iagttagelser, og denne skaffede ham straks stor Berømmelse, og Frederik IL skænkede ham betydelige Ind- tægter og Øen Hven, hvor han levede fra 1576 til 1597 og observerede paa Uranienborg og Stjerneborg. Efter Frederik II.s Død kom Tyge Brahe i Uenighed med Rigsraaderne, som styrede Landet i Kristian IV.s Mindreaarighed; hans Indtægter bleve ham berøvede, en efter en, og han maatte tilsidst flytte til sin Gaard i Kjøbenhavn, men selv der blev det ham forment at anstille Iagttagelser, og han flyttede da til Rostock, derfra til Wandsbeck og senere til Prag, hvor Kejser Rudolf lønnede ham som Astronom. Han døde dog et Par Aar efter, Aar 1601. Tyge Brahes Hovedfortjeneste er den Nøjagtighed, hvormed han anstillede sine Observationer. Han undersøgte selv sine Instrumenter, navnlig Inddelingen af Buerne, og lavede sig Tabeller over Delingsfejlene. Han opfandt nye Sigteapparater, de saakaldte Pinnacidier; i Stedet for at sigte gennem et Hul paa hver Ende af den Stang, som drejede sig om Buens Centrum, anbragte han paa den ene Ende en lille firkantet Plade, og paa Okularenden en større Plade, i hvilken der var udskaaren fire smalle Striber, som tilsammen dannede et Rektangel, kongruent med det første; naar han da ved efterhaanden at flytte Øjet hen til de smalle Striber, hver Gang saa Stjernen tangerende Rektanglets Sider, var Sigtelinjen bestemt. Ved disse Forbedringer samt ved at tage Hensyn til Refraktionen opnaaede han en hidtil ukendt Nøjagtighed i Iagt- tagelserne, og han viste derved, at det Ptolemæiske Verdenssystem ikke kunde forklare de Bevægelser, som fandt Sted- Skønt han indrømmede, at det Kopernikanske System let forklarede Bevægelserne, kunde han dog ikke bestemme sig til at gaa ind paa denne Opfattelse. Aarsagen dertil var foruden hans Tro paa Bibelens Ordlyd væsentlig, at Inertiens Lov var aldeles ubekendt; han mente saaledes, at en Sten, som faldt ned fra et Taarn, ikke kunde falde ved Taarnets Fod, dersom Jorden drejede sig, og det var ikke muligt at finde nogen Kraft, som kunde holde Jorden i parallel Stilling under Omløbet om Solen. Han udtænkte derfor et eget System, ifølge hvilket Maanen og Solen skulde bevæge sig om Jorden, medens de andre Planeter bevægede sig omkring Solen. Af Tyge Brahes talrige og nøjagtige Planetobservationer lykkedes det senere Kepler, som arbejdede sammen med ham i Prag, at udfinde Planeternes virkelige Bevægelser. Tyge Brahe var ogsaa den første, som viste, at Kometerne vare Legemer uden for Atmosfæren, da de nemlig ingen Parallakse viste.