Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

298 I det 17de Aarhundrede finde vi store Fremskridt i Fysiken, som væsentlig skyldes italienske Viclenskabsmænd. En vigtig Aarsag til disse Fremskridt maa søges i den Rolle, som Eksperimenterne nu komme til at spille i den videnskabelige Metode. Den egentlige Grundlægger af den nyere Fysik er Galilæi, som blev født i Pisa i Aaret 1564. Sin første Iagttagelse anstillede han ifølge Beretningen under Gudstjenesten i Domkirken i denne By, idet han ved at tælle sine Pulsslag udfandt, at Lysekronernes Svingninger vare ligetidige. Galilæi blev 1589 Professor i Pisa og udviklede her sin Ligevægtslære paa Grundlag af Arkimedes, medens han fuldstændig forkastede Aristoteles’s Bevægelseslære. Denne nød endnu saa stor Anseelse, at Galilæis afvigende Lære blev mødt med Mistillid. Selv hans berømte Forsøg, hvorved han lod forskellige Legemer falde fra Toppen af det skæve Taarn for at vise, at de alle faldt lige hurtigt, søgte hans Modstandere at bortforklare, og Uviljen imod ham blev saa stor, at han maatte fortrække til Paclua. Her beskæftigede han sig stadig med Legemernes Bevægelser og udfandt de nøjagtige Faldlove; ved Betragtningen herover var det, at han fandt den over- ordentlig vigtige Lov om Inertien. Ogsaa Bevægelsen paa en Skraa- plan og Kastebevægelsen fandt han Lovene for, og om Pendulet viste han, at Svingningstiden forholdt sig som Kvadratroden af Længden. Han konstruerede ogsaa det første, ganske vist ufuldkomne, Termo- meter og fandt, at en Tones Højde afhang af Svingningstallet, ja endog de molekulære Kræfter studerede han ved Forsøg oves Bjælkers Fasthed. Da han i Aaret 1609 hørte om Lippersheys Opfindelse af Kikkerten, gav lian sig straks i Færd med at konstruere en saadan og fik ogsaa lavet en, der forstørrede 30 Gange, med hvilken han blandt andet opdagede Jupiters Maaner og Solpletterne. Hans Berømmelse steg her- ved hurtigt, og i Aaret 1610 blev han kaldet til Professor i Florens, hvor hans Lære dog snart skaffede ham mange Fjender blandt de Aristoteliske Professorer og Jesuitterne. De sidste prædikede endog imod ham i Kir- kerne, en af dem begyndte f. Eks. en Prædiken med de Ord: »I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og stirre mod Himlen«, og Uviljen steg til For- følgelse, saa Galilæi maatte drage til Rom for at forsvare sig for Paven. Alligevel blev der udstedt et Forbud mod Kopernikus’s Lære og alle de Bøger, som forsvarede den, og Galilæi fik sendt en Meddelelse om dette Forbud, der havde til Følge, at han holdt sig ubemærket i Florens til Aar 1623, da Urban 8. blev Pave. Da denne nemlig var gunstig stemt mod Galilæi, fik han Mod til i Aaret 1632 at udgive et stort Værk, hvori han under Form af Samtaler forsvarer det Kopernikanske System imod en Modstander. Herover vaktes Fjendskabet mod ham paa ny, og hans Uvenner fik Paven paa deres Side ved at bilde ham ind, at han var latterliggjort som en af Personerne i Skriftet. Galilæi maatte drage til Rom, hvor han blev kastet i Fængsel og overgivet til Inkvisitionen, og under Trusler om Pinebænk og Tortur maatte lian knælende afsværge