Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

299 x sin Lære; Sagnet fortæller, at da han rejste sig op, stampede han paa Jorden og mumlede de Ord: den bevæger sig alligevel. Først da fik han Lov at vende tilbage, men var Resten af sit Liv stadig bevogtet af Inkvisitionen og blev endog efter sin Død begravet paa et afsides Sted, uden Ligtale og uden noget Mindesmærke paa Graven. I de sidste Aar var han tunghør og blind; han døde 1642. Samtidig levede en anden af de berømteste Videnskabsmænd, Johannes Kepler, født i Wiirtemberg i Aaret 1571. Han kom i Aaret 1600 til Prag og arbejdede sammen med Tyge Brahe, og det er paa sit Sted omtalt, at det var dennes Iagttagelser, som gav Kepler det Materiale, hvoraf han udfandt de tre Love om Planetbevægelserne, som bære hans Navn. Foruden disse skylder man Kepler Opdagelsen af flere Ting paa Op- tikens Omraade; han forbedrede Tyges Lære om Refraktionen, studerede overhovedet Brydningen og Øjets Bygning, han opdagede den fuldstændige Tilbagekastning og var nær ved at finde den rette Brydningslov. Han beskrev, hvorledes en Kikkert maatte kunne indrettes med 2 Samle- linser, men en anden Mand, Scheiner, var den første, som udførte en saadan. Ved Siden af den fremragende Dygtighed som Videnskabsmand besad Kepler en mærkværdig Lyst til Mysticisme; han drev Astrologien med Iver og gav sig af med Vejrforudsigelser; han antog, at Himmel- legemerne besad Sjæle, som udførte Akseomdrejningerne; han anvendte megen Møje paa at bringe Planeternes Afstande og Omløbstider i Over- ensstemmelse med Tonernes Højde eller med Dimensionerne i de 5 regulære Polyedre, af hvilke hvert skulde svare til sin af de bekendte Planeter. Hans private Liv var i høj Grad sørgeligt, han levede ulykke- lig med sin første Hustru, og hans Moder var nær ved at blive brændt som Heks; selv var han ogsaa Genstand for Religionsforfølgelse. Han var altid i Pengetrang, og skønt han efter Tyge Brahes Død fik dennes Plads som Kejserens Astronom, havde lian Vanskelighed ved at faa sin Lon og levede ofte i den yderste Nød. Han maatte af denne Grund forandre Opbxoldssted og paatage sig andre Arbejder; han var saaledes Lærer i Linz, boede senere i Ulm og tilsidst i Regensburg, hvor han dode 1630. Paa denne Tid træffe vi ogsaa betydelige Fremskridt i andre Dele af Fysiken. Englænderen Gilbert (1540—1603) var saaledes den første, som foretog et nøjagtigt Studium af Magnetismen og Begyndelsesgrundene af Gnidningselektriciteten. Italieneren Torricelli (1608-1647), en Discipel af Galilæi, er bekendt som den, der har opdaget Lufttrykket, hvorved den gamle Lære .om Naturens Afsky for det tomme Rum (horror vacui) blev tilintetgjort. Tidligere havde man vidst, at der i et tomt Rum kun kunde løftes en Vandsøjle af en vis Højde; man mente derfor, at Naturens Afsky for det tomme Rum dog havde sin Grændse. Urimelig- heden i denne Antagelse viste Torricelli ved at iagttage Forandringerne i Højden af den Kvægsølvsøjle, som kunde loftes i et tomt Rør, og lian