Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

302 til en ung Pige, han syntes godt om, men i hans 16de Aar bg hans Moder ham hjem, for at han skulde passe hendes Gaard. Han var imidlertid ikke anlagt for Landvæsenet; naar han kom til Kobstalen med sine Varer, glemte han dem og opholdt sig i Stedet for ho; en Apoteker Clark, der havde et stort Bibliotek, som interesserede Newton mere end Handlen med Korn og Smør. Efter nogen Tids Forlø) fik han Lov til at studere og kom til Universitetet i Cambridge, hvor navnlig Mate- matiken interesserede ham, saa han straks gav sig i Lag ned de vanske- ligste Værker og udmærkede sig saa meget, at han allereda i Aaret 1669 blev udnævnt til Professor. Da han her holdt Forelæsninger over Optik og bekendtgjorde nogle af sine Opdagelser angaaende Farverne, kom han straks i Strid med Hooke, og denne blev saa bitter, at Newton først i Aaret 1704 efter Hookes Død udgav sit store Værk om Lysets Naturlære. Han udvikler her sine Undersøgelser om Solspektret, de forskellige Farvestraalers ulige Brydning, Legemernes Farver, Farven af tynde Blade, Regnbuen og meget mere. Om Lysets Natur lærte Newton den saakaldte Emissionsteori, at de lysende Legemer udsendte materielle Smaadele, som ramte Øjets Nethinde og frembragte Lysindtrykket, og disse Smaadele antog han, havde forskellig Størrelse, hvorved Farverne fremkom. Den samtidige Tilbagekastning og Brydning forklarede han ved at antage, at Smaadelene periodisk vare visse Forandringer underkastede, saa de snart bleve tiltrukne af de gennemsigtige Legemer og bevægede sig hurtigere inde i disse end udenfor, og snart bleve frastødte, saa de kunde tilbagekastes. Lysets Bøjning uden om smalle Skyggegivere for- klarede Newton ved at antage en ny Frastødning fra Legemet, og til sidst tillagde han endog Lysstraalens Smaadele forskellige Egenskaber i for- skellige Retninger. Skønt hans Teori saaledes var meget kunstig, var den dog i lang Tid anset for den rigtige, og Huyghens’s Bølgeteori fandt i omtrent 100 Aar ingen Tilhængere. Ja selv ind i dette Aarhundrecle har Emmissionsteorien holdt sig hos enkelte Mænd, men er nu fuldstændig forladt, da man ved Bølgeteorien lettest og simplest forklarer de mange indviklede Fænomener angaaende Lysets Interferens, og desuden ved direkte Maalinger ved, at Lyset bevæger sig langsommere i Glas og Vand end i Luft, hvad der strider imod Newtons Antagelse men stemmer med Huyghens’s. I Sammenhæng med alle disse Opdagelser angaaende Lyset for- tjener det at nævnes, at vor Landsmand Ole Rømer i 1675 opdagede Lysets Hastighed ved Jupiters Drabants Formørkelser, og at Englænderen Bradley i 1728 paa ny fandt den samme Hastighed ved Hjælp af Aberrationen, som han opdagede, idet han anstillede nøjagtige Maalinger for at finde den aarlige Parallakse. Fra Slutningen af det 17de Aarliundrede til midt i det 18de drives Studiet af Fysiken væsentlig paa matematisk Grundlag, som Følge af at Matematiken paa dette Tidspunkt fik et mægtigt Opsving ved Leib-