Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
301 fundne Resultater. Ved sine Undersøgelser af Luftens Tryk og tilsvarende Rumfang udarbejdede han Tabeller over de sammenhørende Værdier af disse Størrelser og dermed lod han sig nøje. En Discipel af ham, Townley, opdagede saa den simple Afhængighed, der er imellem disse Størrelser, men skønt Boyle selv bagefter benyttede denne Opdagelse, er det dog, som bekendt, bleven Franskmanden Mariotte, efter hvem Loven har faaet Navn. Hooke var en meget genial Videnskabsmand og har givet mange værdifulde Bidrag til Fysikens Fremgang. Han kom ved sine Studier af Lyset, især Interferensen ved tynde Plader, til den rette Opfattelse af Lyset som en Bølgebevægelse, hvor Svingningerne foregaa vinkelret paa Straalen; han fremsatte Læren om den almindelige Gravitation mellem alle Legemer, dog uden at kende den nøjagtige Lov derfor; han studerede Sammenhænget mellem Lufttrykket og Højden over Jordoverfladen og konstruerede Ure, der gik ved Fjedre. Det er imidlertid ikke let at komme til fuld Klarhed over Hookes Fortjenester, da hans Forfængelighed idelig drev ham til at hævde for sig selv al Æren for de store Opdagelser. Han laa uafladeligt i Strid baade med Huyghens og Newton, beskyldte dem hægge for Plagiat og paastod, at de tilsneg sig hans Opdagelser som deres egne. De to største Fysikere i denne Periode ere dog Huyghens og Newton. Huyghens blev født i Haag 1629 og begyndte sin videnskabelige Løbebane som Jurist men kastede sig dog snart over Matematiken, hvor han foruden andre Ting navnlig er berømt som den egentlige Grundlægger af Sandsynlighedsregningen. Derefter beskæftigede han sig med Kikkertens Forbedring, og det lykkedes ham at opdage en af Saturns Maaner og dens Ring, som Galilæi kun havde opfattet som en ejendommelig Form af Planeten selv. Huyghens konstruerede ogsaa bedre Ure, end man hidtil havde haft, baade Pendulure og Ure med Fjedre; lian fandt Formlen for et matematisk og et legemligt Penduls Svingningstid Jog bestemte derved Tyngdens Acceleration; ja han fandt endog, at Cykloiden er tautokron og konstruerede Penduler, som svinge i en Cykloide; ogsaa Formlen for Centrifugalkraften fandt Huyghens. Det er endvidere al- mindelig bekendt, at Lysets Bølgeteori skyldes ham, i ethvert Fald den nærmere Udvikling deraf, selv om der var Fænomer, som han ikke ret formaaede at forklare, f. Eks. at Lyset ikke bøjer om Hjørner saadan som Lyden. Det synes ogsaa, som Hooke i nogen Maade har set mere genialt end Huyghens, idet denne troede, at Svingningerne foregik i Straalens egen Retning. Huyghens levede fra 1666 til 1681 i Paris, men forlod denne By ved Ophævelsen af det Nautiske Edikt og vendte til- bage ti] Haag, hvor han døde 1695. Isak Newton blev født i Landsbyen Woolsthorpe i England i Aaret 1643. Allerede som Skoledreng morede han sig med at lave for- skellige Smaaapparater, som Solure, Vindmøller, Skabe, Borde og lign.