Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

303 nitz’s og Newtons Opfindelse af Differentialregningen. Det er derfor naturligt, at det især er den mekaniske Del af Fysiken, som i denne Tid dyrkes. Hermed vokser ogsaa den almindelige Interesse for mekaniske Kunstværker, som viser sig ved de talrige Perpetuum mobile, som fore- slaas i dette Aarhundrede, samt de besynderlige automatiske Figurer, af hvilke de berømteste ere Vaucansons Fløjtespiller og hans And, der kunde baske med Vingerne, strække Halsen, skrige og snadre, spise og drikke, ja endog gav en Art Ekskrementer fra sig. Fra Slutningen af det 17de Aarhundrede skriver Newtons store Op- dagelser sig om Tyngden og den almindelige Gravitation. Det fortælles, at han i Aaret 1666 ved at se et Æble falde, først kom paa Tanke om at undersøge Tyngden og dens Virkemaade, og hans første Undersøgelse gjaldt da at udfinde, om det var den samme Naturkraft, som holdt Maanen i sin Bane. Hans Regning førte i Begyndelsen til et benægtende Resultat, og først i Aaret 1682, da Newton blev bekendt med de nye Maalinger, hvorved der var funden en nøjagtigere Værdi for Jordradien, optog han Regningen igen, og da han nu saa, at den vilde føre til det ønskede Resultat, blev han saa overvældet af Glæde, at han ikke for- maaede at føre Regningen til Ende, men maatte overlade det til en Ven, som just traadte ind til ham. Skønt det ikke kan nægtes, at flere andre Mænd, som Borelli og Hooke, have bidraget til Løsningen af Spørgs- maalet om Gravitationen, saa er det ubestrideligt, at det først er Newton, som klart og bestemt har matematisk paavist de Love, hvorefter den almindelige Tiltrækningskraft styrer Himmellegemernes Bevægelser, og bevist, at denne Kraft er identisk med Tyngden paa Jorden. Dette ud- vikler Newton i sit store Værk »principia mathematica philosophiae naturalis« (1687), der dog ogsaa indeholder en storartet Mængde af andre Sætninger fra Fysiken og Matematiken. Han behandler f. Eks. faldende Legemers Afvigelse mod Øst, Kræfternes Parallelogram, Legemers Bevægelse under Paavirkning af forskellige Kraftlove, giver det mate- matiske Grundlag for Lydlæren, for Ebbe og Flod, Processionen og m. m. Desuden hidrører Principet om Aktion og Reaktion fra Newton. Han dode 1727 og blev begravet i Westminsterabbediet. Digteren Pope for- fattede den bekendte Gravskrift over ham: Nature and Natures laws lay hid in night, God said: Let Newton be, and all was light. Foruden Leibnitz og Newton levede der i dette Tidsrum og senere hen en Mængde andre fremragende Matematikere, som for en stor Del behandlede Opgaver, hentede fra den mekaniske Del af Fysiken, saasom et Legemes Bevægelse paa forskellige Kurver, og flere Legemers Be- vægelser, naar de ere forbundne med hinanden. De betydeligste af disse vare de forskellige Medlemmer af Familien Bernoulli (i Basel og i Holland), Euler (fodt i Basel, men Professor i Petersborg og Berlin),