Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

d’Alembert og Clairaut i Frankrig, indtil endelig Mekaniken fik sin Fuldendelse ved den berømte Lagrange (født 1736 i Turin af franske Forældre, død i Paris 1813). Dog begynder der paa denne Tid ogsaa andre Opdagelser af Betydning. Saaledes er Franskmanden Sauveur (1653—1716) bekendt for sine epokegørende Undersøgelser om Tonernes Svingningstal, som han bestemte ved Stødene, samt om Overtonerne og Strenges Sving- ningsbugler og Knuder. Det er saa meget mærkeligere, som Sauveur selv var blottet for musikalsk Sans, han maatte ofte ved sine Under- søgelser tage en Musiker til Hjælp, da han selv ikke kunde bedømme Tonens Højde. Ogsaa de elektriske Fænomener begynder man i det 18de Aarhun- drede at undersøge nærmere. Gray i England (1670—1736) og Dufay i Paris (1698—1739) fandt de to Arter af Elektricitet og Lovene om Til- trækning og Frastødning, og om Ledning og Isolation. Gray mente endog, at han ved Hjælp af Elektriciteten kunde forklare Planeternes Bevægelser om Solen, ligesom andre før havde ment, at det kunde ske ved Hjælp af Magnetismen. Det er dog først fra Midten af Aarhundredet, at de betydeligere Opdagelser paa Gnidningselektricitetens Omraade begynde, men saa gik det ogsaa saa hurtig, at denne Gren af Fysiken var helt arbejdet igennem i Løbet af 30 Aar. De første, som lavede en ordentlig Elektricermaskine, vare Professor Hausen i Leipzig og hans Discipel Litzendorf, som foreslog at anbringe Glasset saaledes. at det kunde drejes, i Stedet for ..at holde det i Haanden. De første Leydnerflasker bleve indrettede samtidig af Kleist i Pommern og Musschenbroek og Cunæus i Leyden. De Sidstnævnte tog en lille Flaske med Vædske i og stak et Søm gennem Proppen; naar de da holdt Flasken i Haanden og elektricerede Sømmet, fik de bagefter et Stød ved at berøre dette. Denne Iagttagelse vakte en uhyre Opsigt, og der blev talt i meget overdrevne Udtryk om Stødets Virkninger. Musschenbroek skrev saaledes til Réaumur, at han ikke for hele Frankrigs Krone anden Gang vilde prøve noget saa frygteligt; andre talte om stærke Krampetrækninger, Hede i Blodet, Feber, Næseblod, og at Smerten varede i 8 Dage o. lign. I alle fysiske Laboratorier bleve Forsøgene gentagne, og paa Markeder fik Publikum Lejlighed til at prøve Stød og Slag og Gnister. Interessen var til en Tid saa optaget deraf, at man vilde forklare alle Slags Fænomener derved, som f. Eks. Jordskælv og Vandets Fordampning. Blandt de betydeligste Mænd i Gnidningselektricitetens Tid maa nævnes Benjamin Franklin og Coulomb. Franklin blev født 1706 i Nærheden af Boston, kom efter en daarlig Skoleundervisning tidlig i Bogtrykker- og Boghandlerlære, hvor han fandt Lejlighed til selv at erhverve sig Kundskaber og Dannelse. Franklin er først og fremmest en praktisk Mand, der er fremmed for alt dunkelt og hemmelighedsfuldt, klar og underholdende i sin Tale baade med Lærde og Ulærde, og for-